En række store it-virksomheder såsom Apple, Google og Microsoft og Dell er tiltalt i en amerikansk retssag, der er anlagt af familier til børn dræbt eller såret under minedrift i Den Demokratiske Republik Congo.

Retspapirerne hævder, at kobolt fra miner ejet af selskabet de Glencore, sælges til Umicore, en Bruxelles-baseret metal- og mineforhandler, der derefter sælger kobolt i batterikvalitet til de nævnte firmaer.

Det skriver avisen The Guardian.

Andre sagsøgere i retsdokumenterne siger, at de arbejdede ved miner, der ejes af Zhejiang Huayou Cobalt, et stort kinesisk koboltfirma, som sagsøgeren hævder er leverandør til Apple, Dell og Microsoft samt flere virksomheder.Relateret jobannonce: Konsulent til implementering af Lessor-5

I retsdokumenterne beskriver de congolesiske familier, hvordan deres børn blev drevet af ekstrem fattigdom til at søge arbejde på store miner, hvor de hævder, at de blev betalt så lidt som 13,42 kroner (2 USD) om dagen for farligt arbejde med at grave efter koboltsten med primitive værktøjer i mørke, underjordiske tunneler.

Familierne hævder i retspapirerne, at alle virksomheder, der er navngivet som tiltalte, indgik kommercielle aftaler med mineselskaberne, der opererer i Congo, og at alle opnåede betydelige økonomiske fordele ved den udbredte ulovlige minedrift af kobolt udført af børn, som fortsætter med at komme ind i globale forsyningskæder.