Foreningen Hjælp Voldsofre har hørt flere historier om voldsofre, der forgæves har kontaktet politiet.

En septembernat i 2017 cyklede Rasmus Hastrup og to venner på Amagerbrogade i København, da de fik øje på fem unge mænd, der spærrede cykelstien.

Rasmus Hastrup bad dem om at flytte sig, og det fik mændene til at rive ham af cyklen, så han faldt bagover og slog hovedet ind i en rude.

– Jeg rejser mig så op igen, sådan lidt fortumlet og bliver slået i hovedet igen, fortæller han.

Overfaldet var så voldsomt, at Rasmus Hastrup brækkede næsen og mistede en fortand.

Men selvom hans ven ringede 112, mens det stod på, blev der hverken sendt en ambulance eller en patrulje til gerningsstedet.

Et stort svigt, mener han i dag.

Advokat: – Dybt krænkende

Hele sagen bekymrer advokat Helle Hald, som siger, at sager som Rasmus Hastrups alt for tit bliver nedprioriteret.

Hun er en del af foreningen Hjælp Voldsofre, hvor hun har hørt lignende fortællinger:

– Altså, vi får den historie fra folk: ‘Der er sket et overfald, jeg ringede efter politiet, de sagde, de ikke havde ressourcer til at sende en vogn.’ Og det føles jo simpelthen næsten lige så dybt krænkende, som det de lige har været udsat for, siger hun.

Hun mener ikke, at politiet i Rasmus Hastrups sag handlede korrekt.

– Hvis politiet var rykket ud meget hurtigt, så havde de faktisk fået fat i noget meget vigtig efterforskning, siger Helle Hald.

Borgere mister tillid til politiet

Rasmus Hastrup er langt fra den eneste, der føler sig tilsidesat af politiet.

De seneste dage har TV 2 fortalt historier om danskere, der har oplevet ikke at få den hjælp, de havde brug for.

Det gælder eksempelvis butiksindehaver Kim Nannestad, der fik stjålet droner fra sin forretning på Fyn.

Selvom han kunne vise overvågningsbilleder i høj opløsning af gerningsmændene, opgav politiet et halvt år senere sagen med den begrundelse, at de ikke kunne identificeres.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var efterfølgende rystet over sagens forløb.

– Vi kan ikke forvente, at borgerne har tillid til politiet, når der sker sager som den, sagde han til TV 2.

Har mistet al tillid

Som Rasmus Hastrups sag viser, er det ikke kun i tilfælde af indbrud, man kan opleve svigt fra politiets side. Det gælder også, når det handler om personfarlig kriminalitet som voldelige overfald.

Rasmus Hastrups sag endte med at blive droppet, da det ikke lykkedes politiet at finde frem til gerningsmændene.

Forældrene klagede efterfølgende til Københavns Politi, men her blev sagen afvist med den begrundelse, at politiet havde travlt med andre presserende sager.

– Anmeldelser om borgervendt kriminalitet, herunder for eksempel vold og trusler, prioriteres højt hos politiet. Politiet må imidlertid ved enhver anmeldelse altid foretage en løbende prioritering af de foreliggende opgaver sammenholdt med det disponible mandskab, står der i det brev, forældrene modtog.

Der var ikke noget at komme efter, da forældrene klagede til Københavns Politi Foto: TV 2

Københavns Politi har ingen kommentarer til TV 2 i forbindelse med overfaldet på Rasmus Hastrup, som i dag har mistet al tillid til politiet.

– Man har fået at vide, at hvis der sker sådan noget, så kommer politiet og hjælper. Det gør de bare ikke, siger han.

1000 voldssager er ikke efterforsket

I Københavns politikreds er det slet ikke en selvfølge, at en voldssag bliver undersøgt efter en politianmeldelse.

Ifølge en aktindsigt, som TV 2 har fået af Københavns Politi, ligger der lige nu 1068 voldssager, som ikke er efterforsket. Til sammenligning var der i 2017 500.

Københavns Politi siger om det voksende antal af ubehandlede voldssager, at man faktisk har et skærpet fokus på borgernære og utryghedsskabende kriminalitet som eksempelvis vold.

– Der er nedsat særlige grupper med netop dette fokus, der er udarbejdet procedurer, som skal sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling af voldssager, sædelighedssager og våbensager, idet netop disse kategorier genererer utryghed, skriver vicepolitiinspektør Jesper Lauenborg Banggsgaard til TV 2.

Hvad så?

Her bliver man som borger så nød til at sætte et spørgsmålstegn? For hvis ikke vi kan regne med politiet kommer os til undsætning når lokummet brænder på hvad kan vi så egentlig forvente os af politiet?

Jeg syntes det er direkte skræmmende at man kan bede om hjælp i pågældende situation også ingen få. Hvad skal man så forholde sig til i et land hvor man anser sikkerheden for at være høj? Skal man ty til selvtægt? Skal man løbe væk? Hvad skal man når landets love pludselig træder ud af kræft og man står på egen hånd?

Det er bestemt et spørgsmål som kræver et svar? For uden svar og uden mulighed for at forholde sig rigtigt, så kan man vel ikke begå sig normalt i et demokratisk samfund? For man skal sku have hjælp når man har brug for det for ellers hænger landet ikke sammen også kan man i værste tilfælde vel ligeså godt råbe Undtagelsestilstand og lade folk tage sagen i egen hånd. Eller kan man..?