Onsdag skal 21-årige Hussain Ali vidne i forbudssagen mod Loyal To Familia, LTF, og det kan i værste fald koste ham livet, frygter han.

»Fucking lille luder!«

Hussain Ali har knapt bevæget sig 100 meter ned ad Nørrebrogade fra Nørrebro Station, før en mand råber af ham fra den anden side af gaden. I samme øjeblik står en anden mand og filmer ham med sin telefon.

Og det er ikke unormalt for Hussain Ali.

»Det, jeg frygter allermest, er, at der kan blive skudt på mig. Men jeg håber det ikke. Især ikke når vi går her på højlys dag. Og så er der mange LTF’ere, der sidder i fængsel. Det er med til, at jeg godt tør gå her nu,« fortæller Hussain Ali, da B.T. møder ham til en gåtur gennem Nørrebro.

Onsdag er han indkaldt af anklagemyndigheden som vidne i den såkaldte forbudssag mod bandegrupperingen Loyal To Familia(LTF), hvor han skal tale på vegne af sin gode ven, det tidligere LTF-medlem Ari Hussein, der blev fundet skuddræbt i Valbyparken i marts 2018.

Drabet er endnu ikke opklaret, men det er politiets klare formodning, at Ari Hussein blev dræbt, fordi han ville forlade LTF.

»Jeg havde kendskab til hans planer om, at han vil melde sig ud af LTF, og det er årsagen til, at jeg indkaldt som vidne,« fortæller Hussain Ali, der håber, at hans vidneforklaring kan være med til at forbyde LTF permanent.

Og så er Hussain Ali heller ikke typen, der tier stille. På Facebook er han særdeles aktiv, hvor hans mere end 10.000 følgere jævnligt får et indblik i hans syn på bander, integration og ikke mindst ekstremisme – og det er ikke i positive vendinger.

»De modbydelige tabere, der kalder sig selv for ‘Loyal To Familia’,« lød det eksempelvis i september 2018, da Københavns Politi nedlagde et midlertidigt forbud mod banden, ligesom han også har taget Stram Kurs-lederen Rasmus Paludan i forsvar.

Skyder dig i ballen

Hussain Alis åbenmundethed og hans rolle som vidne i forbudssagen er ikke uden konsekvenser.

»Da jeg en dag åbnede min hoveddør, kunne jeg se, at nogen havde skrevet ‘FFFF’ (Familia Forever, Forever Familia, red.) på min hoveddør, og jeg ved, at folk gerne vil have fat på mig. De fortæller mig, at det er min sidste mulighed for at tale,« fortæller Hussain Ali, der ikke kunne være med til Ari Husseins begravelse, fordi han forsøgte at få ham ud af miljøet.

På gåturen gennem Nørrebro, der gentagne gange bliver forstyrret af opkald fra politiet – der vil vide, hvor vi befinder os, hvor vi går hen og hvor mange vi er, i tilfælde af at vi skal eskorteres væk.

Hussain Ali er truet.

Det vidner hans sorte overfaldsalarm om, ligesom hans indbakke på forskellige sociale medier også bugner af trusler.

Senest modtog han følgende besked:

‘Hussain, næste gang du er på Staden, så skal du ikke løbe, for du får en kugle i ballen. Håber heller ikke, at du dukker op ved din lejlighed i Rødovre, som du lejer ud.’

De ved med andre ord, hvor han befinder sig.

Frygter du for dit liv?

»Ja.«

Og hvad hvis det ender med at koste dig livet?

»Så koster det mig livet, men så har jeg gjort noget for samfundet. Min familie har det utrolig hårdt, og de synes, at jeg skal blande mig udenom og passe mig selv. Men jeg føler ikke, at der skal komme nogen, hverken familie eller andre, og bestemme over, hvad jeg skal gøre.«

Politiet i hælene

I takt med at Hussain Ali sammen med B.T. bevæger sig tættere på Blågårds Plads, der er arnested for netop LTF, bliver politiet også mere synlige. Forinden har Hussain Alis modtaget fem opkald – alle gange fra en indsatsleder, der ville vide, hvornår vi var ved ‘pladsen’.

Først kører et indsatskøretøj fyldt med betjente stille forbi os. Da vi har gået få hundrede meter, kommer køretøjet til syne igen. Imens tømmer Hussain Ali sine lommer for nøgler og pung, så det kun er overfaldsalarmen, der er i lommen.

Den skal være let at komme til, siger han få øjeblikke inden, vi træder ind på Blågårds Plads.

Her har han ikke været i årevis, fortæller han, da vi sætter os på stensætningen i midten af Blågårds Plads. Imens holder et andet af politiets køretøjer i hjørnet af pladsen.

De har meddelt, at de ikke vil mandsopdække os, da det vil tiltrække for meget opmærksomhed, men vil være til stede for at holde øje.

Det giver en vis tryghed, mener Hussain Ali, omend det er en falsk tryghed.

»Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at kunne gå frit rundt, og jeg synes, at det er ærgerligt, at jeg som 21-årig skal gå rundt med overfaldsalarm og frygte for mit liv,« siger han og kigger sig over skulderen.

»Men jeg har ikke set nogen herinde nu, der ligner bandemedlemmer,«

Nogen vil måske mene, at du med din skarpe retorik på de sociale medier selv er ude om, at du er jaget så vildt?

»Ikke når vi er i Danmark. Jeg benytter mig af den frihed, som mine forældre aldrig havde, da vi boede i Irak. Når der kommer mennesker hertil, så har de sagt ja til de rettigheder, som vi har, og så går det ikke, at man modarbejder samfundsstrukturen,« siger han og tilføjer:

»Og det gør man ved at danne indvandrerbander og isolere sig fra samfundet. Jeg kender godt til konsekvenserne, og det har jeg gjort fra første opslag.«

Interviewet er slut, men Hussain Ali vil gerne gå en runde på Blågårds Plads, inden vi slutter helt.

»Det er så lang tid siden, at jeg har kunnet gøre det. Og vi er her tilsyneladende på det rette tidspunkt.«

Vi bevæger os langsomt væk fra ‘pladsen’. Det gør politiet også – samme vej som os.

Fantastisk artikel fra BT som fortjener at blive læst. For at se hele video-interviewet på BT følg link i bunden.

Vi støtter Hussein Ali for sit fantastiske mod på at gøre en forskel. Flere unge mænd som ham tak.