Jeg undre mig over om alle de normale mennesker, som er i et forhold, har børn, har en karriere, har en fritidsinteresse, er frivillig, de bare havde planen klar helt fra starten af? Eller tog de den sådan lidt hen af vejen? Her tænker jeg alle dem, som stadigvæk er sammen med den eneste ene, og stadigvæk deler alle minderne med præcis den samme. Det er smukt syntes jeg…

DONT MISS: Kurts Mad Corner er født..
Dengang jeg var ung, var det noget mere simpelt end det er idag. Unge kvinder ville bare finde sig en mand, få nogle unger og en karriere også ellers bare køre livet direkte ud af landevejen.  De unge mænd var målrettede. De skulle have en karriere, score nogle damer, blive kampens spiller, æde stegt flæsk som var det sidste gang og drikke nogle bajere, men i bund og grund var deres plan måske også bare klar? Familie, Karriere, Børn og villa og alt der ved siden af var bonus.  Far spiller golf med sønnike og mor er danselærer for lille Alberte. Det hele det køre sku bare. Er det ikke det vi alle drømmer om?😅
Jeg vil så gerne sige nej, men jeg kan selvfølgelig ikke svare for alle. Men ja det er sku nok sådan de fleste drømme er skruet sammen.  Eller noget i den stil.  Drømmer alle ikke om den perfekte familie, de perfekte unger, de perfekte svigerforældre🥴 Huset hvor man hader at slå græs. Bilen som stadig har en turbo, inden konen beslutter sig for en nosseløs bil med en motor på 1.1. For vi har da ikke brug for mere vel skat😳🤮 Nej det har vi vel ikke skat🤬

Men hvad lære vi så af ligegyldigheder på sociale medier?

Vi lærer vel at det gælder om at have en poleret overflade. Det gælder om at få det hele til at se så perfekt ud som muligt. Alle gør det!.  Det perfekte billede skal sku deles. De perfekte mennesker får det til at se så legende let ud. Men vores børn lider under det. Så hvorfor bliver vi ved? 

Lider hvordan? De lider under det pres som de allerede oplever på de sociale medier. De har vænnet sig til at det perfekte billede, kan komme til at se endnu mere perfekt ud. Det skal bare en tur igennem maskinen. Det er for tidlig siger jeg sku. Og det til trods for at alt det jeg ikke ved om computer, det kan jeg lærer af mine drenge på 10 og 12 år.

Da jeg voksede op havde kvinder sku lige lært at smide toppen og pelse kanterne. Nu tør de ikke vise et billede af sig selv i undertøj. Men en bikini er en helt anden sag. Men det skal jeg slet ikke gøre mig klog på. 

Men jeg spørger sku mine drenge om lov før jeg poster et billede af dem offentlig. Det er vel ikke andet end rimeligt. Jeg spurgte også om lov inden jeg begyndte at skrive og lave hjemmeside. Hvis ikke det var ok med dem. Så var jeg aldrig begyndt. Man er vel også nød til at tænke på dem inden man kaster sig ud på dybt vand, og ender med at udstille sig selv som et total tågehorn..
Jeg kan sige til mig selv alle de gange jeg vil, at jeg er færdig med damer. Og jeg mener det sku!. Altså lige indtil der står en trunte foran mig og smiler og ser sød ud, og jeg er alt for stiv til at sige nej. Men hvad så hvis jeg ikke drikker? Og hvad så hvis jeg ikke går i byen? Og hvad nu hvis at det er livets nederlag, der gør at jeg nu sidder her og tvivler på om drømmen som alle drømmer, den bare ikke falder af her.  Jeg drømmer den måske inderst inde. Men jeg har måske bare overbevist mig selv om det ikke kan lade sig gøre her. Eller jeg har lovet mig selv aldrig at føle smerten som kun kærlighed kan få dig til at føle?

Er det at give op? Eller er det sund fornuft som bare kommer til en når man nu er blevet over 40. Jeg ved det egentlig ikke.  Men jeg ved at drømmen er sund nok i  sig selv. Jeg ved at når alle de perfekte mennesker poster om deres perfekte liv. Så tillader jeg mig faktisk at drømme med. Men når jeg vågner, så ved jeg også at det nok ikke kommer til at ske her. Jeg er sku for underlig, jeg har brug for min alenetid, jeg er far på fuldtid og alenetid er også når drengene er kommet i seng. Men så er det ikke let, når jeg tit går først i seng. Bla bla bla Men jeg skal være alene, bare engang i mellem.


Men jeg drømmer, og jeg drømmer om alt mellem himmel og jord. Og ind imellem drømmer jeg at alle de andre u-normale mennesker de også drømmer om at være normale. Men vi har det trods alt meget godt, med at være anderledes. 
Handler det hele ikke bare om livets cirkel? Køre vi ikke alle rundt i cirkel, på den ene eller anden måde? Både daglig, ugentlig, månedlig, årlig og ellers bare livets cirkel. Rundt og rundt fra start til slut. En tur mere far? Bare et spil mere? I morgen kommer en ny cirkel. Bare slap af…. Når en dør lukkes så åbner en ny. 
Ja hvis man har skruet ja hatten på. 
For har man nej hatten på lige præcis den dag. Så er der sku ingen døre der åbnes. Man ruller faktisk gardinerne så langt ned at man drømmer der var nat hele døgnet.  Man skaber sin egen verden og folk skal bare holde sig væk.  Man laver sin egen lille mørke cirkel, som man passer og plejer. Man holder sig for sig selv, og man vil egentlig gerne bare sidde og drømme for sig selv om at være som de normale, de perfekte og det er sku en dejlig drøm.  Men det er også en cirkel. Det er en mørk cirkel, som har sin egen magt fordi vi er skide bange for at slippe vores mørke cirkler. Men vi sidder fast og prøver så godt som vi kan på at virke normale på de medier hvor vi kan😅 Det er hård arbejde at være social, på de sociale medier.

Er det ikke lang tid siden vi har haft en madtråd?  Skriver en pludselig i en af de FB grupper jeg er medlem af. Og igen skal man lige hive et gammel lasagne billede frem så man kan fremstå lige så overskudsagtig som alle de andre😉 Er det ikke det, det handler om? At fremstå lige så normal som alle de andre..?

Jeg elsker at sidde og drømme daglig, og jeg elsker lige at smide et like til dem der fortjener det, og dem hvor jeg ved at deres humør lige får et hak op ved at jeg liker. Det er faktisk de bedste likes. 

Det er ikke alle der tænker sådan, men jeg vil vædde med der sidder et halv land og nikker genkendende til at give et sympati like👍🏻. ikke fordi man skal. Men fordi der sidder et spøgelse på ens skulder og siger at hvis ikke man gør det, så tror personen at man er et dumt svin og man ikke støtter.  Ok den drejning så jeg ikke selv mine fingre ville tage🙈😂😂 Men ok.  Vi render alle sammen rundt med så mange spøgelser på skulderen. Der dikterer dit og dikterer dat.  Man ender med at sidde med følelsen af at være i tvivl om hvad ens egne holdninger er. For er ens holdninger dem som snakker på venstre skulder? Eller dem på den højre? Eller er den en af de 3-4 stykker som jeg kalder stemmen i mit hoved, som bestemmer? Ok jeg blev lige nød til at schrolle op til top et par gange og se hvad fanden jeg egentlig skriver om😂😂
Men jeg er bare i tvivl om hvad planen med livets store cirkel er? Og om det bare er mig der er helt nuts og på vej ud af kurs🤪🥴 Eller er jeg på rette kurs..? Jeg vil jo bare gerne passe ind, et eller andet sted.  Kan godt være jeg drømmer drømmen. Men det er også ok den forbliver en drøm. Jeg prøver bare på at blive klog på hvad opskriften til det perfekte liv er? 

DONT MISS: Nanna, Nu bliver det alvor..

Hvis drømmen er denne parmiddag hvor pralen går, Vi laver ost i kælderen! Jeg træner op til en iron man! I skal se vores tilbygning!!! Gu skal vi ej!!
I kan stikke jeres tilbygning skråt op! Ja bevares, så vender de den om og gør et privat lån til noget farligt for at få alle med. Men jeg kaster sku en lille smule op i min mund over smålige mennesker. Hvis ikke jeres billede passer perfekt ind, så hold det venligst for dig selv. Nej jeg kæmpe brækker mig sku…

Jeg har prøvet og bevares, det var bestemt hyggeligt nok. Men par-middage hvor der skal måles pik og patter magter jeg slet ikke…

Hvis drømmen er at sidde til en par middag og se hvilken par der har det mest perfekte liv. Så siger jeg sku pænt tak, men nej tak. Jeg får mest lyst til at starte med ham ostemanden, med det fine fuldskæg. Et hug med battet, så hans tænder kan ses igennem skægget!! Ej beklager. Man må sku ikke tænke sådan😈😂 Men de minder mig bare lidt for meget om nogle forældre jeg engang sad til den gode klasse med. Fuck en overskudsfabrik… Rødvin behøver ikke nippes.😂 😂 😂 Men jeg prøver bare på at sige at så er min drøm altså okay. Og det er egentlig også okay at jeg er alene med 2.  Men når jeg finder noget fornuftigt at smide op om folk der brokker sig. Så kunne jeg have sagt mig selv at den første kommentar var en påstand om at brok altså er vigtigt her i verden. Åhh gud, så giver jeg fandme næsten op på forhånd… Men jeg kan jo ikke forvente at alle fanger tingene på samme måde som jeg selv gør. Jeg skal bare lære at lukke af. Fuck selv jeg kan høre hvor overdrevet svært det lyder. Men held og lykke tosse…

Jeg kan sku da bare bagtale alle de normale, med de unormale👌🏼😂 Men hvem er egentlig de normale og hvem tør man betegne som U-normal? Jeg kender et par stykker som et pænt U-normale, men jeg ved de gerne vil betegnes som normale.

Til alle jer små-skøre og alene-mennesker derude. Det er helt ok at være dig. Der er en her der er mere skør🥴🤮😂 Så kan i få en optur over det😎🤟🏼 Sæt i bare mig i bås, jeg har sku en fod i dem allesammen alligevel. Men hvor er vi på vej hen? og hvem bestemmer? og kører vi virkelig bare rundt i ring…?
Kram Bati❤️

LÆS OGSÅ: At lytte til folk der brokker sig. Er skadelig for dig..