Få minutter efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag udskrev Folketingsvalg til afholdelse 5. juni, satte han kurs mod Axelborg, hvor Danske Medier holdt årsmøde. I sin tale til en sal fyldt med stort set alle prominente medieredaktører i Danmark begrundede han dagens valgudskrivelse og relativt lange valgkamp med et ønske om at give tid til en ordentlig samtale om, hvad det er for et land, vi ønsker os.

Men da han efterfølgende sad i den varme stol over for dagens vært, Martin Krasnik, kom det meste af samtalen til at handle om Rasmus Paludan og risikoen for at få hans parti, Stram Kurs, som en del af det parlamentariske grundlag.

Klima, energi, infrastruktur og uddannelse er blandt emnerne, når danskerne går til valg i maj og juni.

Ingeniøren dækker de tekniske og naturvidenskabelige emner, der er relevante for de to valgkampe op til europaparlamentsvalget den 26. maj og folketingsvalget den 5. juni.

ing.dk/fokus/valg-2019

Morgenen efter havde landets store dagblade ene og alene artikler om person­fnidder. De politiske redaktører stod i kø for at forudsige, hvem der var vindere og tabere i årets første tv-transmitterede partilederrunder på DR og TV 2. Samme politiske redaktører forudser på stribe, at udlændingedebatten og spørgsmålet om tidligere tilbagetrækning for nedslidte danskere kommer til at præge valgkampen.

Ikke et ord om klima. Til trods for, at verdens klimaforskere fortæller os, at vi er tæt på deadline for handling, hvis vi skal forhindre uoverskuelige klimaforandringer. Til trods for, at det er et af de emner, danskerne har peget på som vigtigst i valgkampen. Og til trods for, at partilederrunden på DR ved at rejse klima som det første tema faktisk gav en reel debat at bygge videre på.

De brede medier og politiske redaktører gør sig desværre skyldige i at glemme, at de har en stor aktie i, hvad valgets store temaer bliver. Vi er som medier med til at vælge, hvilke spørgsmål vi stiller politikerne.

Mens både tilbagetrækningsalder og udlændingepolitik nok kan være relevante emner i en valgkamp, så bliver det ikke afgørende for hverken Danmarks eller verdens fremtid, om der strammes eller lettes lidt den ene eller anden vej.

Derimod bliver det helt afgørende, hvilken klimaindsats en dansk regering lægger for dagen de kommende år. Isoleret set batter en nedbringning af Danmarks CO2-udslip selvfølgelig ikke meget i det store verdensbillede, men det gør de danske løsninger.

Som foregangsland har vi tidligere været med til at trække EU og andre af verdens lande fremad ved at vise, at det er en god forretning at passe på klimaet og miljøet. Den rolle er vi ved at spille af hænde efter en årrække med slækkelse af klimamål og ringe prioritering af forskning og uddannelse inden for grøn teknologi.

Blandt andet hjulpet på vej af en klima­minister, der flere gange har udtrykt bekymring for, at verden taber os af syne, hvis vi løber for langt foran. Historien viser imidlertid noget andet. Danmarks førerposition har haft en positiv betydning, der går langt ud over landets grænser, og når vi slækker, så risikerer vi at påvirke verden den modsatte vej.

Folketingsvalget kommer til at køre parallelt med valget til EU-Parlamentet, og også her bliver klimadebatten vigtig. En del af arbejdet for et bedre klima løftes bedst i samarbejde med EU-landene. Men vi kan ikke sende klimadebatten ud af folketingsvalget og lade EU-parlamentarikerne alene klare arbejdet.

Vi skal ikke alene have en ordentlig samtale om, hvilket land vi ønsker os. Vi skal have en vigtig samtale om, hvilken forskel vi ønsker at gøre for kloden ved at vise vejen for de andre.

Derfor må og skal vi holde fast i, at også folketingsvalget bliver et klimavalg. Heldigvis har stort set alle partier i dag erkendt, at klimapolitikken er væsentlig. Men vi skal i valgkampen søge et klart svar på, hvad de politikere, der ønsker vores mandat til at lede landet, vil på klimaområdet.

Vi har brug for politikere, der tager ansvar ikke blot for nutidens vælgere, men for fremtidens generationer. Derfor skal vi ikke lade os spise af med ambitioner og målsætninger, der først skal nås i en fjern fremtid. Eller påstanden om, at vi kan løse klodens største udfordring uden at lave om på vores vaner og prioriteringer eller forstyrre havudsigten.

Vi skal have svar på, hvad partierne konkret vil sætte i gang og prioritere af indsatser her og nu. Der er masser af muligheder. Vi kan pege på landbrug, transport, teknologisk forskning og byggeri som områder, der kalder på konkrete politiske prioriteringer.

Statsministeren har givet os en lang valgkamp. Lad os bruge den til at få en ordentlig samtale om de nødvendige klimaløsninger. /trb


© Leveret af Mediehuset Ingeniøren A/S

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.