Hele mit liv har jeg følt mig anderledes og udenfor kategori. Jeg er altid blevet misforstået og jeg er altid endt i diskussioner som jeg ikke kan vinde fordi jeg helst vil diskuterer med folk der er super intelligente.

De stimulerer bare min hjerne mere end almindelige mennesker gør og jeg elsker bare at sidde og lytte til folk der ved hvad de snakker om. Men min påstand er min egen og dem jeg diskuterer med er som regel belæste og bedrevidende end jeg selv er også ender man tit med hovedet nede i mudderet fordi de kan dokumenterer det de siger og det kan jeg ikke altid.

Men jeg har desværre også lært et eller andet sted at den der råber højst også har et overtag og dermed en bedre chance for at få sin mening igennem. Så derfor gør jeg desværre tit det for at blive hørt. Men det virker..

Shit de gange jeg har stået sammen med 2 ingeniører, en direktør og en maskinmester og råbt højst bare for at de fucking gider at høre efter hvad den bette mand har at sige. For når jeg har regnet den ud, så har jeg sku regnet den ud også er man ind imellem nød til at skære igennem for at blive hørt. Det er bare sådan det er…

Det kan sku godt være at når jeg som regel åbner munden så kommer der kun pis og papir ud fordi jeg har en fest inde i mit hoved som jeg egentlig bare gerne vil have andre skal være en del af. Men ind imellem kan jeg altså godt være seriøs.

Men det svarer til at jeg er midt i en bog og på side 127 går jeg over til min kollega og fortæller hende et afsnit i bogen og forventer at hun forstår hele bogens sammenhæng og bare syntes det er lige så skide sjovt som jeg syntes.

Men det gør hun bare ikke.

Men hun har kendt mig i 20 år så hun ved at hun bare skal grine mig efter munden også kan hun bagefter gå over til sin egen maskine og ryste på hovedet af mig fordi jeg er bindegal.

Men jeg savner hende og jeg savner det skøre forhold man får til sine nærmeste kolleger og jeg savner at have hende til daglig så jeg kan gå og læsse alle mine små problemer af hos hende fordi det giver mere plads på min harddisk, præcis som det giver hende mere plads på hendes harddisk når hun kommer til mig.

Sådan lærer man folk at kende.

Men når jeg har regnet den ud og folk ikke vil høre efter så råber jeg sku højt. Det skal siges at mine udregninger ind imellem har været ude af takt med virkeligheden og jeg må bøje hovedet og gå i skam.

Men når jeg så har ret og jeg har fået de 2 ingeniører, Direktøren og maskinmesteren til at høre efter så må man sku godt rette ryggen og vippe hagen op ad. For det er følelsen af alle følelser når man kan overtrumfe 4 genier og få skåret igennem så de forstår og man eksempelvis sparer firmaet for 500.000 og direktøren er helt oppe og ringe. Du er firmaets mand, skulderklap og man får endda lov til at gå ud og ryge selvom det er imod firmaet politik.

Det er bare the fucking feeling venner også selvom det er gladelig glemt når vi kommer til årets lønforhandling og man igen får fucking 500 før skat og et godt gået, bare hæng i så skal du nok blive til noget og man er ved at brænde helt sammen øverst oppe fordi man selv syntes man er mere værd. Men kapitalisterne passer satme på deres penge og du kan være helt sikker på at din egen chef har høstet frugterne for dit arbejde, for det er bare sådan noget chefer kan.

Men jeg har også noget som jeg kan.

Jeg har lært oppe på psyk hvorfor jeg gør som jeg gør og hvorfor min hjerne giver mig dårlige ideer og gode ideer og hvorfor jeg reagerer der ud fra.

Jeg har lært at når folk gør noget forkert så reagerer andre ud fra hvad de har gjort og ikke ud fra hvorfor de har gjort det. Men det gør jeg.

Hele livet handler kun om valg og konsekvens. Folk tager et valg og ud fra det kommer der en konsekvens som man så efterfølgende skal tage stilling til og sådan køre det bare i ring.

Men hvor andre mennesker kun reagerer på konsekvensen så reagerer jeg på valget og hvorfor folk tager de valg som de gør.

Jeg vil ind bagved

Det er meget vigtigere for mig at vide hvorfor man taget et valg frem for hvad konsekvensen er af valget. Jeg vil ind bagved og forstå. Jeg vil ind i din hjerne og jeg vil vide hvorfor du tog det forkerte valg fremfor hvad straffen bliver af valget.

Tag en mand som Peter Lundin og folk vil tænke at manden bare er psykopat. Men jeg vil vide hvorfor han er blevet psykopat. Jeg vil vide hvorfor han kom så langt ud at han endte med at slå sin egen mor ihjel plus en enlig mor og hendes 2 drenge.? Og det ved jeg nu.

Jeg satte mig ned og undersøgte sagen og er kommet frem til at hans egen mor mishandlede ham gennem hele hans barndom og det hele rent faktisk er hendes skyld.

Hendes grove behandling af ham som barn gjorde ham til en ond ung mand som kun havde set verdens elendighed gennem sin mors hårde behandling.

Hun drev ham helt derud hvor han til sidst rottede sig sammen med sin far for at slå moderen ihjel og leve videre som om intet var sket.

Har en mor givet sit barn så mange tæsk i livet at han til sidst ender med at slå 4 mennesker ihjel kan man så bebrejde ham? Eller burde man bebrejde hende?

Jeg bebrejder sku hende!

Har en mor kun givet sin søn skyldfølelse og ingen kærlighed så kan du sku da ikke bebrejde ham. Så er det sku hende der har fejlet som mor og opdrættet en dræber i stedet for en sød og kærlig dreng som alle andre mødre sørger for deres drengebørn bliver hvis de har bare lidt sund fornuft.

Det kan man bare ikke bebrejde ham i min bog og jeg bebrejder sku hans mor for hans handlinger og U-gerninger.

Når man som jeg har gået gennem hele livet og tænkt på denne måde så er jeg sku den omvendte psykolog.

Jeg vil ind bagved og vide hvorfor du gør som du gør.

Jeg vil helt derind hvor jeg kan se et mønster tilbage i barndommen som ender i et resultat når du bliver voksen. Jeg vil stadigvæk gerne helt derind hvor jeg kan få svar på hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde da jeg var barn og hvorfor jeg var sådan et umulig barn.

Jeg vil så gerne vide hvad der tændte mig og hvorfor jeg tog de forkerte beslutninger og hvad der gjorde at jeg samtidig kunne blive den bedste af de bedste når jeg satte mig noget for og gik helhjertet ind i det.

Men jeg leder og jeg er langt fra færdig med at lære mig selv at kende og hvad jeg står for. For jeg ved sku at trods mange dårlige valg så har jeg et hjerte af guld. Min intention er altid at gøre det rigtige og gøre det bedst muligt.

Men hvorfor kan jeg så fucke det hele op på rekordtid?

Jeg forstår sådan set godt hvorfor det altid går galt med kvinder.

De falder for at jeg er såååå sød og siger alt det rigtige og ham her er bare sjov og anderledes fordi han fjoller hele tiden.

Men når jeg så året efter stadigvæk fjoller så begynder jeg sku nok at blive en belastning. Super at man er skide sjov og har ild i røven. Men når man sidder som en lille hund der gerne vil have du kaster benet så ender kvinder med at blive trætte.

Men det koster meget energi at være på hele tiden og jeg har brug for at være alene for at lade op har jeg lært. Jeg har brug for at mine unger forsvinder så jeg bare kan få ro og lade op. Men det er skide svært når de er her hele tiden…

Og det er skide svært altid at skulle være på og det er skide svært når ens batterier er brugt op og har brug for at genlade…

Jeg vil have svar og jeg bliver ved med at lede til jeg forstår.

Hvorfor træffer man de valg som man gør? Hvorfor træffer nogle mennesker altid kun de rigtige valg og er deres liv så ikke i bund og grund hammer kedelig?

Det skal jeg ikke gøre mig til dommer overfor.

Jeg syntes bare folk skal leve deres liv præcis som de selv lyster og træffe de valg som de nu engang gør. Konsekvensen kommer helt af sig selv…

Fuck det er sku lidt den omvendte verden at sidde og sige til sig selv:

Hey det eneste du manglede for at være udlært omvendt psykolog var at få smasket en omgang psykisk sygdom ind i eget låg for at få forståelsen af at være psykisk syg.

Den har jeg haft nu og nu skal budskabet ud til folk og det fede ved det hele er at jeg er pisse ligeglad med om der er 2 der læser det eller 200.000.

Ja det lød flot, men er sikkert langt fra sandheden…

Så længe det gør mig glad og jeg kan se det giver mening…

Se det er sku opskriften på at komme af med psykisk sygdom.

Find noget der giver mening i dit liv…

Ps.

Alle har et talent. Det gælder bare om at finde det man er god til.

Nogen kan sutte pik og har de det talent så skal de sku ikke holde sig tilbage for min skyld.

Det er ikke for at krænke nogen!

Den kan lige så godt være møntet på mig selv, men det lader den omvendte psykolog være op til folket selv at vurderer…

Det er vel ligegyldig om man sluger eller griber. Bare man gør en af delene…

Tror sku de har ret når de siger oppe på psyk at den psykolog de skal finde til mig hun skal være skarpere end skarp. Jeg skal nok vride hendes hjerne rundt for hvad nu hvis jeg sidder på nøglen der kan få psykologer til at forstå.

Det kommer hun aldrig til at forstå.

Jeg tænker bare højt…