Vi kommer ind på politistationen, vi sidder ikke længe og venter før vi
bliver kaldt ind. Der sidder en ældre dame og skal snakke med mig. Hun
spørg ind til mit liv, hvordan jeg har det osv. Det eneste jeg understreger
for hende er, at jeg på ingen måder ønsker at komme hjem igen og at jeg
ønsker at være hos min mor. Jeg bliver lyttet til og jeg føler en
forståelse fra hende.

Det eneste der var tilbage at gøre var at få ringet op til manden, der var
skyld i alt det her. Han går fuldstændig amok i telefonen – han råber så
højt at jeg kan høre hvad han råber igennem røret. Damen fra kommunen som
snakker med ham, kan man se i hendes ansigtsudtryk er meget chokeret,
faktisk så meget at hendes meget allerede i forvejen hævede øjenbryn af
denne her samtale, de sad nærmest over i nakken på hende. Stakkels dame,
hun fik også hele turen af ham. (Hun sagde faktisk at hun godt kunne forstå
at jeg heller ville være ved min mor – så hysterisk som han var) 😅

Senere samme aften hvor der er kommet styr på de forskellige ting, bliver
jeg overdraget til min mor. Vi forlader politistationen og jeg mærker en
KÆMPE lettelse falde fra mine skuldre, da vi kommer ud i den friske luft.
Jeg har ikke set manden siden, men heller ikke min lillebror. Det er det
aller største tab i alt det her. Jeg savnede ham engang – det gør jeg ikke
mere. Jeg skænker ham en tanke hvert år den 25 dec på hans fødselsdag, og
så er det dét.

Nu skulle man tro, at jeg havde fortalt kommunedamen alt hvad der har været
forgået bag de fire vægge når døren blev lukket. Men det gjorde jeg ikke –
for jeg havde lovet at det var hans og min hemmelighed. Ingen andre måtte
noglesinde få det afvide og det var meget vigtigt. (Jeg får det sagt, men
det kommer jeg til senere).

Min mors eksmand var en meget streng mand. Det skulle gå efter hans hovede
hver gang! Så på baggrund af alle mine skoleskift var jeg ikke med bogligt
– specialt matematik, jeg forstod det aldrig og det gør jeg heller ikke den
dag idag. Havde jeg ingen lektier for – så lavede han regnestykker og
opgaver til mig som jeg skulle lave efter jeg kom hjem fra skole.

Nu sidder man nok og tænker, at det jo er en super god måde at få rettet
lidt op på nogle ting bogligt, men det var det ikke her.

Mine regler for dagen var – stå op, tage i skole, kom direkte hjem fra
skole, lav lektier og bagefter lav hjemmelavet opgaver – aftensmad og så
hjemmelavet opgaver indtil jeg var færdig – det kunne sagtens tage hele
natten for mig, jeg græd det meste af tiden, for der var ingen hjælp at få
og jeg forstod det ikke.

Min sengetid kunne svinge fra kl ét om natten og så til kl 04.30. Og så var
det ellers bare op igen kl 07 og gøre sig klar til skole.

Det betød også at jeg ikke havde særlig meget fritid og kunne sjældent
komme ud at lege.

Jeg gik ikke til spejder, fodbold osv. Det måtte jeg ikke.

Det er ingen hemmelighed nu, at jeg er blevet misbrugt – det har jeg været
ærlig omkring siden jeg kom ud med

Det var sådan at jeg røg på kostskole på Fyn, ringe kost og Real skole. Det
gjorde jeg fordi min mors eks mand og hans kæreste ikke mente jeg skulle
være hjemme, jeg kunne ikke fungere i deres hjem, i deres familie som jeg
faktisk også var en del af.

Jeg er lige begyndt at ryge da jeg starter på skolen. Jeg når faktisk kun
lige, at blive smidt af og efterladt før der kommer en dreng med flyvører
hen og spørg om jeg vil med ud at ryge?

Jeg var sådan – ej shhh!!!!! Mens jeg kikkede mig selv over begge
skuldrene, med halv åbne øjne.

DONT MISS: Kurts Mad Corner er født

Vær skuda lige stille med det der sagde jeg, han spurgte hvorfor – mens han
samtidig nærmest kiggede sig selv over skulderen. (Min mors eks mand, havde
fundet en 10 paks Prince noget før jeg startede på skolen, som jeg ellers
havde gemt under nogle blade udenfor – for ikke at blive opdaget med dem på
mig, alligevel var de blevet fundet og svinet havde pisset på dem. Jaja,
jeg er helt med på at man ikke skal starte med at ryge, det er usundt, dyrt
osv osv. Men at pisse på lortet? Så mine hænder bliver vædet ind i hans
pis? Ej vel – hent skuda en spand vand, så havde jeg også fattet
hentydningen, udover alle de tæsk jeg fik 🙄

Der, lige dér gik det op for mig at jeg var fri – fuldstændig fri. Ingen
tæsk, ingen lektier til kl pis mig i øret – jeg kunne få venner nu, jeg
kunne være social – det var kraftedme en fed følelse! Jeg var meget lettet.
Sådan helt afslappet i min krop.

Mit visit på den kostskole var ikke godt for mig (det var en kanon god
skole). Jeg kunne bare ikke finde ud af at tilpasse mig. Jeg kom i dårligt
selvskab. Jeg fik 3 dage på værelset, fordi jeg var kommet op at slås. Jeg
blev også taget i at sniffe deo, det var faktisk dér vejen til mit
stofmisbrug startede. At sniffe deo giver et meget kortvarig fedt ‘sus’.

Ens hjerne slukker bare fuldstændig, jeg elskede den følelse. Jeg havde en
rigtig god veninde ‘N’, hun var stoppet på skolen og noget tid efter kom
hun for at besøge mig – hun havde taget en hjemmerullet joint med hjemmefra
og den skulle vi ryge sammen – min første gang.

Det mest kreative sted vi kunne komme på, hvor vi kunne sidde uforstyrret
var på byens kirkegård.

Vi havde aftalt at jeg skulle hente hende ved toget, så det gjorde jeg.

Jeg husker at jeg var pisse nervøs og faktisk også lidt bange. Men jeg
gjorde det – jeg røg den joint og jeg fik det såååå dejligt. Jeg var
ligeglad, altså fuldstændig ligeglad.

Kirkegården lå ikke så langt væk fra skolen, men den tur hjem på mit
værelse fra kirkegården var kraftedme lang. Jeg befandt mig i en bobbel og
kunne intet larm og støj hører, alt var lukket og slukket.

Jeg gik ud foran bilerne på vejen, mens de dyttede af mig. Og mig? Jeg gik
bare, som var jeg det mest ligeglade menneske i hele verden.

Men det var farligt!

For jeg blev bidt af det – det var federe end at sniffe deo. Jeg blev modig
og selvsikker på mig selv – så efter min ‘succes’ på kirkegården – røg jeg
ALT jeg kunne komme i nærheden af. Jeg røg bambus, jeg røg the – trods jeg
havde fået afvide at man kunne blive blind af lortet 😅jeg ville gøre hvad
som helst for at få den følelse tilbage i min krop. Hash er ikke ligefrem
det der florere aller mest på en kostskole.

Jeg står op en morgen på kostskolen, jeg går i bad og redder hår og går
over i spisesalen for at få morgenmad inden mine timer. En ganske alm dag.
Vi har forskellige afdelinger på skolen som vi elver bor på. Ved hver
afdeling bor der et lærerpar. Jeg stod efter frokost inden det ringede ind
til time og ud af min mund røg det bare ud, da en lærer gik forbi mig,
“undskyld mig Jette – tror du vi to lige kan snakke sammen efter skole”.
Her aner jeg ikke hvad jeg er igang med at sætte igang. Men jeg havde
åbenbart et behov for, at det ikke skulle være en hemmelighed mere.

LÆS OGSÅ: Hvordan forholder jeg mig til en depression?

Jeg går meget nervøs og bange ned på hendes kontor.

“Hvad har du så på hjertet Nanna” spurgte hun, med en varm stemme og et
kærligt smil.

“Det bliver meget svært for mig at fortælle det her, men jeg har brug for
at komme ud med det nu” sagde jeg. Hun kiggede bare ventende på mit svar.

Det kommer igen fra mig “jeg er blevet misbrugt af min far”. (Han havde jo
adopteret mig, så jeg kaldte ham far og har altid gjort det). Hun ved ikke
rigtigt hvad hun skal sige, for en kort stund. Men hun spørg ind til
hvordan. Jeg forklare hende, hvad han har gjort. Hun spørg om der er andre
som ved det og jeg svare nej.

Hun siger det er bedst at vi ringer til min mor, for at fortælle hende det
hele og videre skal vi have fat i politiet. Det skal selfølgelig meldes.

Da jeg som sådan ikke bor i ringe hvor min kostskole ligger – bliver jeg
indkaldt til afhøring på Aalborg politistation noget tid efter.

Det her er ikke noget som blot har stået på i en mindre periode – det har
stået på fra jeg var ca 4/5 år til jeg har været 11/12 år. Jeg husker ikke
ret meget af de her hændelser. (Trælse og ubehagelige ting, gemmer vi oftes
væk, og lader dem helst ikke komme frem igen). Men jeg husker dog tydeligt,
de gange i en ganske lille alder hvor jeg er blevet tvunget til at ligge på
hans stive lem og ikke måtte fjerne blikket der fra. Eller de weekender vi
var alene hjemme, hvor vi skulle ‘putte’ om morgen, mens han lå og gned sig
op af mig, meget tændt. Når man ligger i sådan en situation – midt i et
overgreb, så slår ens hjerne fuldstændig fra. Det er sort for ens øjne og
man pakker sig så langt ind i sin krop som man overhovedet kan. Og så beder
man bare om at det hele snart er overstået – det er en værste følelse i
hele verden!

Min lykke er nu også ret kort, for jeg ender med at blive smidt ud fra min
skole, jeg har opbrugt de chancer jeg havde (alle der har gået på
efterskole/kostskole) ved hvad jeg taler om. Ligesom at vi altid skulle på
rov, også kaldt natterend. Var vi heldige stod der øl i et skur og så havde
vi hele natten til at hygge os. Åh den tid, den tid.

Jeg flytter meget hurtigt hjem til min mor, hun boede i et sommerhus og
hendes hobby var krybdyr – alle slags, alle farver, alle mulige former.

‘Mit værelse’ var fyldt op med fugleedderkopper. Jeg lover jer, jeg har
lagt om natten og halv pisset i mine bukser over de lyde der kan komme fra
sådan nogle 😂

Jeg bor som sagt kort hjemme hos min mor, hvilket hurtigt går galt og min
mor får mig placeret på et døgncenter. Det gjorde ikke ligefrem noget
bedre.

Min tid på døgncenter må i vente med til part lll.

Tak fordi i læser med – det betyder alt! 🙏🏻❤️

GIK DU GLIP AF PART 1..

DONT MISS: LikeHunter en hårdfin balance