Spilreklamer på nettet og sociale medier er løbet løbsk, og spillemyndighederne i hele Europa – herunder Danmark – har så godt som ingen værktøjer til at regulere dem.

Sådan lyder advarslen fra lovforsker og adjunkt ved CBS Law Maria José Schmidt-Kessen.

Hun er en del af et europæisk forskerhold, der har undersøgt reguleringen af spilreklamer på nettet og sociale medier – eller mangel på samme – i 24 EU-lande.

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Information & Communications Technology Law.

»Situationen er grundlæggende den samme i hele Europa – også i Danmark,« fortæller Maria José Schmidt-Kessen. 

»Vores stigende aktiviteter på nettet og sociale medier har skabt en mulighed for spilreklamer, som man først lige er begyndt at forstå, og som lovgivere først nu har fået øjnene op for. Derfor er der lige nu mange smuthuller,« forklarer hun.Skatteministeren mødes med spilbranchen

Skatteminister Morten Bødskov (S) vil tage et opgør med spilbranchens reklametryk, fortæller han til Børsen.

16. december 2019 mødtes han med repræsentanter for spilbranchen for at diskutere branchens reklametryk, der er eksploderet inden for de seneste år. 

I foråret samler han Folketingets partier for at lovgive på området.

Lovforsker Maria José Schmidt-Kessen anbefaler, at de ser nærmere på markedet for spilreklamer på nettet og sociale medier. 

Algoritmen giver problemer

Én udfordring, som i dag gør det svært for myndighederne at regulere spilreklamer på nettet, er reklame-algoritmer.

Søg på ‘odds’, ‘betting’, ‘gambling’ eller ‘casino’ på Google eller Facebook, og se, hvad der sker:

»Højere odds? Efterspørg dine egne på Spillebørsen.« »Bliv VIP på Oddsprofit.« »Få kr 200 gratis at spille for.«

Sandsynligheden for, at du efterfølgende bliver mødt af reklamer eller opslag som disse på dit Facebook-feed eller i bannerreklamer, er nok ret stor.

Reklame-algoritmer er nemlig drevet af nogle markedsprincipper. Det vil sige, at du får reklamer, baseret på hvad du sandsynligvis vil bruge flere penge på.

Og det er okay, hvis det er noget harmløst, og algoritmen kan være nyttig, hvis du leder efter et par billige jeans, vil opdateres på heavy metal-scenen eller læse de nyeste videnskabsnyheder.

Reklamer målrettes ‘sårbare’ spillere

Det kan dog skabe problemer og i sidste ende lovbrud, når algoritmen målretter gambling- og spilreklamer til børn eller folk, der er i risikogruppen for ludomani, forklarer Maria José Schmidt-Kessen. 

»Hvis du har et potentielt spilproblem, er det uetisk og potentielt ulovligt, hvis du hele tiden får smidt spilreklamer i hovedet,« pointerer hun.

en sag fra Storbritannien havde online-kasinoer eksempelvis direkte målrettet deres reklamer mod folk, der havde spilleproblemer. En anden sag fra Storbritannien viste, at spilreklamer blev målrettet folk, der var i gæld eller var arbejdsløse. 

Målrettede reklamer og andet indhold om spil er ikke unormalt, hvis de spor, man efterlader på nettet og sociale medier, tegner et billede af, at man er glad for at spille. 

Gråzone-reklamer er svære at vurdere

Den anden udfordring, som i dag gør det svært for myndighederne at regulere spilreklamer på nettet, handler om såkaldte gråzone-reklamer.

Det kan for eksempel være, når influencers, private Facebook-bruger eller såkaldte spil-eksperter begejstret deler deres væddemål om en kamp mellem Barcelona og Real Madrid. 

Her kan det være svært at vurdere, hvorvidt det egentlig er en reklame eller et udtryk for entusiasme over et godt væddemål.

Eller det kan være, når de udlodder en eller anden form for rabat eller spilgave til en spiludbyder som del af en konkurrence – uden altså at gøre opmærksom på, at det er en reklame.

Når ‘VIP’- eller ‘ekspert’-betting-grupper som ‘OddsProfit’ reklamerer med spilbonusser og pengegevinster, kan det karakteriseres som en slags gråzone-reklame, fortæller Maria José Schmidt-Kessen. Det samme gælder, når britiske tv-personligheder som Gary Beadle (Gaz) laver opslag på Twitter, som det ses i midten.

Målrettede reklamer er svære at holde styr på

Tilsammen gør disse smuthuller lige nu markedet for spilreklamer på nettet og sociale medier til lidt af et kaos, der er ekstremt svært for spillemyndigheder at holde trit med.

Først og fremmest er det svært, fordi spilreklamer på nettet målrettes individer. 

Så hvis man skal have et overblik over, hvor mange sårbare spillere der bliver mødt med spilreklamer på nettet, samt hvornår og hvor det sker, er spillemyndighederne fuldstændigt afhængige af, at de sårbare spillere selv rapporterer det ind. 

Det samme gør sig gældende med gråzone-reklamer.

»Facebook har fortalt os, at de ikke kan gøre noget ved det, når influencere eller private brugere laver opslag med spilreklamer eller noget, der minder om. De er helt afhængige af, at andre brugere rapporterer det,« forklarer Maria José Schmidt-Kessen. 

  • 125.000 danskere over 18 år har i varierende grad problemer med pengespil.
  • 10.000 danskere over 18 år lider af ludomani.
  • Konsekvenserne af ludomani kan føre til kriminalitet, selvmord, løgne og isolation overfor ens pårørende. 

Kilde: Center for Ludomani

Rammer folk i risikogruppen

At folk selv rapporterer ind til spillemyndighder, er ikke særlig sandsynligt, påpeger socialantropolog og spilforsker ved Göteborgs Universitet og en af de førende forskere i feltet for spilreklamer Per Binde, der ikke har været involveret i studiet.

Per Binde, der netop i november i år har udgivet en bibliografi med 114 studier om spilreklamer, fortæller, at det i sidste ende hverken er kliniske ludomaner, der er bevidste om deres problemer, eller ‘normale’ mennesker, der bliver ofre for de målrettede spilreklamer på nettet.

Reklamerne vil typisk gå ud over folk, der lige er på nippet til at blive spilafhængige.

»Der findes indikationer på, at denne type markedsføring er svær at håndtere for personer, som har svært ved at kontrollere deres spil og er i risikoen for at blive spilafhængige. Dermed stimuleres de til at spille endnu mere,« fortæller Per Binde.

Det bakkes op af Thomas Marcussen, der er klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludoman på Aarhus Universitetshospital.

»For almindelige mennesker virker spilreklamer ret dårligt. De bliver ofte bare irriteret på reklamen eller synes, at den er latterlig,« siger han. 

»Men hvis du har spilleproblemer i forvejen, så reagerer du helt anderledes end andre mennesker oppe i hjernen. Så udløses der dopamin, når du ser noget med spil, og der sker en vækkelse i den mere primitive af hjernen, der peger i retning af mere spil,« tilføjer Thomas Marcussen.

»Alle har brug for at arbejde hårdere«

Dermed er vi tilbage til Maria José Schmidt-Kessens undersøgelse af spillemyndighedernes muligheder for at regulere på området i 24 EU-lande.

Når hun zoomer ind på situationen i Danmark, efterlyser hun initiativ. 

Det eneste dokument, der lige nu findes på området, er et såkaldt ‘adfærdskodeks’ fra Spiludbydernes brancheorganisation, DOGA, hvor der står, at man ikke bør markedsføre til børn eller unge under 18 år.

»Spillemyndigheden og andre aktører bør tage de her problemer alvorligt. Alle aktører har brug for at arbejde hårdere for finde en bedre måde at beskytte de her sårbare grupper på nettet,« plæderer Maria José Schmidt-Kessen.

Thomas Marcussen, der også er en del af ‘Netværksgruppen for Spilleafhængighed’ under Spillemyndigheden, er enig i, at der findes et ubehandlet problem med spilreklamer på nettet.

»Alle er klar over, at de her problemer findes,« siger han.

»Men det er et komplekst område, og det tager lang tid at samle viden om det, som vi kan regulere efter. Vi bliver nødt til at erkende, at myndighederne og vi, der skal kloge os på, det halser bagefter lige nu, og at vi kommer til at handle på bagkant,« vurderer Thomas Marcussen.

Håber Skatteministeren ser nærmere på nettet

I sidste ende kan det også være i strid med den danske markedsføringslov, hvis spilreklamer målrettes børn, spilafhængige eller folk i risikogruppen, tilføjer Maria José Schmidt-Kessen.   

I Danmark blev eksempelvis Danske Spil i november i år politianmeldt for at reklamere og kommunikere direkte med børn om odds og væddemål om E-sport via deres twitterprofil, eOddset.

»Den slags reklamepraksis, der går så aggressivt til værks og går direkte efter at udnytte sårbare kunder, er i uoverenstemmelse med EU-direktivet om urimelig handelspraksis som implementeret i markedsføringsloven,« påpeger hun. 

Maria José Schmidt-Kessen er derfor også glad for, at Morten Bødskov (S) i Børsen har fortalt, at han vil tage et opgør med spilbranchens reklametryk.

Mens artiklen i Børsen og ministeren mest har fokus på spilreklamer i TV og radio, håber hun, at dialogen mellem branchen og ministeren også giver plads til at tackle problemerne med målrettede reklamer på nettet.

I Italien har man siden 1. januar i år haft et totalt forbud mod spilreklamer, og i Danmark har flere politikere og Center for Ludomani plæderet for det samme.

Senest Søren Gade, medlem af Europa Parlamentet for Venstre, i et debatindlæg i Jyllands Posten 17. december.

Men totalforbud er ikke løsningen ifølge Thomas Marcussen og Maria José Schmidt-Kessen.

»Inden jeg begyndte at interessere mig for det, tænkte jeg ‘forbyd lortet’, men det tænker jeg ikke mere. Hvis du forbyder spilreklamer, vil reklamerne bare kom fra udbydere fra Asien eller andre steder, hvor de ikke har samme etiske standarder for spilreklamer,« forklarer Thomas Marcussen. 

Maria José Schmidt-Kessen fortæller ligeledes, at de i deres studie erfarede, at mange ulovlige spilreklamer på nettet kommer fra firmaer i lande som Malta, Gibraltar, Curaçao og Isle of Man, som det er svært for en spillemyndighed eller forbrugerombudsmand at få lukket ned for. 

Løsning skal findes hos EU og tech-giganter

Derfor peger de begge også på, at den bedste mulighed for gennemføre en effektiv og meningsfuld regulering på området skal ske på europæisk- eller globalt niveau.

Maria José Schmidt-Kessen mener, at tech-giganter som Google og Facebook har et ansvar for at designe deres platforme og deres annoncenetværk, på en måde så der reguleres bedre for spilreklamer. 

Presset skal bare komme fra et netværk af spillemyndigheder og politikere på EU-plan, mener Maria José Schmidt-Kessen.  

Aftaler med Facebook og en hær af robotter

Mens vi venter på det, har Maria José Schmidt-Kessen et par forslag til redskaber, der kan hjælpe på reguleringen af reklamer. 

I Finland og Norge har spillemyndighederne lavet en samarbejdsaftale med Facebook, så de har en direkte kanal til Facebook, hvis de spotter ulovligt målrettede reklamer eller ulovlige reklamer fra private profiler, grupper eller andre. 

I Danmark har Spillemyndigheden også en samarbejdsaftale med Facebook, men den beror kun på udbud af ulovligt spil i Facebookgrupper og lignende – og altså ikke reklamer.

Maria José Schmidt-Kessen mener, at Spillemyndigheden i Danmark som Finland og Norge lige så godt kan udvide aftalen med Facebook til også at handle om regulering af målrettede spilreklamer.

I Storbritannien har reklamebranchen selvregulerende organisation ‘Advertising Standards Authority’ skabt en hær af robotter på sociale medier, der efterligner børns adfærd. Hvis robottenmøder en spilreklame, melder de problemet. 

Det samme kunne man gøre med profiler, der følger adfærd for folk med spilproblemer eller folk i risikogruppen, fortæller Maria José Schmidt-Kessen.

Kilder