Når man bliver forpustet efter træning, bøjer man sig typisk forover. Hvorfor gør man egentlig det?
SVAR: Når vi trækker vejret ind helt almindeligt, bevæger mellemgulvet sig ned mod bughulen, mens ribbenene trækkes udad, så der opstår et større rum til lungerne, som så kan fyldes med luft.
Når vi er forpustede og bøjer os forover, tager vi desuden overkroppens og skuldrenes muskler til hjælp for at skabe mere plads til lungerne. Musklerne hjælper med at trække udad i brysthulen, så den bliver så stor som muligt.