More

    Nu bliver det alvor part 2. Politigården

    Nanna bare Nanna's hjerteskærende historie om en barndom uden sin egen far, begrænset samværd med sin mor Og en psykopat af en papfar der misbruger hende og er voldelig både fysisk og psykisk..

    Politistationen

    Vi kommer ind på politistationen. Vi sidder ikke længe og venter før vi bliver kaldt ind. Der sidder en ældre dame og skal snakke med mig. Hun spørger ind til mit liv, hvordan jeg har det osv.

    Det eneste jeg understreger for hende er, at jeg på ingen måder ønsker at komme hjem igen. Og at jeg ønsker at være hos min mor. Jeg bliver lyttet til og jeg føler en forståelse fra hende.

    Han tænder helt af

    Det eneste der var tilbage at gøre var at få ringet op til manden, der var skyld i alt det her. Han går fuldstændig amok i telefonen – han råber så højt at jeg kan høre hvad han råber igennem røret.

    Det er damen fra kommunen som skal tage snakken med ham. Man kan tydelig se i hendes ansigtsudtryk at hun er meget chokeret. Faktisk så meget at hendes i forvejen hævede øjenbryn over denne samtale, pludselig ser ud som om de sad over i nakken på hende. Stakkels dame, hun fik også hele turen af ham.

    “Hun sagde faktisk at hun godt kunne forstå
    at jeg hellere ville være hos min mor – så hysterisk som han var” 😅

    Senere samme aften

    Hvor der var kommet styr på de forskellige ting, bliver jeg overdraget til min mor. Vi forlader politistationen og jeg mærker en
    KÆMPE lettelse falde fra mine skuldre, da vi kommer ud i den friske luft.

    Jeg har ikke set manden siden, men heller ikke min lillebror. Det er det
    aller største tab i alt det her. Jeg savnede ham engang. Det gør jeg ikke mere. Jeg skænker ham en tanke hvert år den 25 dec på hans fødselsdag. Det er også alt.

    Nu skulle man tro, at jeg havde fortalt kommunedamen alt hvad der har forgået bag de fire vægge når døren blev lukket. Men det gjorde jeg ikke, for jeg havde lovet at det var hans og min hemmelighed. Ingen andre måtte nogensinde få det af vide og det var meget vigtigt.

    “Jeg får det sagt, men det kommer jeg til senere”

    Min mors eksmand var en meget streng mand. Det skulle gå efter hans hoved hver gang! Så på baggrund af alle mine skoleskift var jeg ikke med boglig, speciel matematik. Jeg forstod det aldrig og det gør jeg heller ikke den dag idag. Havde jeg ingen lektier for, så lavede han regnestykker og opgaver til mig som jeg skulle lave efter jeg kom hjem fra skole.

    Nu sidder man nok og tænker, at det jo er en super god måde at få rettet lidt op på nogle ting bogligt. Men det var det ikke her.

    Mine regler for dagen var

    Stå op, og tage i skole. Kom direkte hjem fra skole. Lav lektier og bagefter lav hjemmelavet opgaver. Aftensmad og så hjemmelavede opgaver indtil jeg var færdig. Det kunne sagtens tage hele natten for mig. Jeg græd det meste af tiden, for der var ingen hjælp at få og jeg forstod det ikke.

    Min sengetid kunne svinge fra kl ét om natten og så til kl 04.30. Og så var det ellers bare op igen kl 07 og gøre sig klar til skole. Det betød også at jeg ikke havde særlig meget fritid og kunne sjældent komme ud at lege. Jeg gik ikke til spejder, fodbold osv. Det måtte jeg ikke.

    Misbrugt

    Det er ingen hemmelighed nu, at jeg er blevet misbrugt – det har jeg været ærlig omkring siden jeg kom ud med det på kostskolen. Det var sådan at jeg røg på kostskole på Fyn, Ringe kost og Real skole. Det gjorde jeg fordi min mors eksmand og hans kæreste ikke mente jeg skulle være hjemme. Jeg kunne ikke fungere i deres hjem, i deres familie som jeg faktisk også var en del af.

    Jeg er lige begyndt at ryge da jeg starter på skolen. Jeg når faktisk kun lige, at blive smidt af og efterladt før der kommer en dreng med flyvører hen og spørg om jeg vil med ud at ryge? Jeg var sådan – ej shhh!!!!! Mens jeg kikkede mig selv over begge
    skuldrene, med halv åbne øjne.

    “Vær sku da lige stille med det der sagde jeg”

    Han spurgte hvorfor, mens han samtidig nærmest kiggede sig selv over skulderen. Min mors eks mand, havde fundet en 10 paks Prince noget før jeg startede på skolen. Som jeg ellers havde gemt under nogle blade udenfor, for ikke at blive opdaget med dem på mig. Alligevel var de blevet fundet og svinet havde pisset på dem.

    Svinet

    Ja ja, jeg er helt med på at man ikke skal starte med at ryge. Det er usundt, dyrt osv osv. Men at pisse på lortet? Så mine hænder bliver vædet ind i hanspis? Ej vel. Hent sku da en spand vand, så havde jeg også fattet hentydningen, udover alle de tæsk jeg fik 🙄

    Der, lige dér gik det op for mig at jeg var fri – fuldstændig fri. Ingen tæsk, ingen lektier til kl pis mig i øret.

    Jeg kunne få venner nu

    Jeg kunne være social. Det var kraftedme en fed følelse! Jeg var meget lettet. Sådan helt afslappet i min krop.

    Mit visit på den kostskole var ikke godt for mig (det var en kanon god skole). Jeg kunne bare ikke finde ud af at tilpasse mig.

    “Jeg kom i dårligt selskab”

    Jeg fik 3 dage på værelset

    fordi jeg var kommet op at slås. Jeg blev også taget i at sniffe deo. Det var faktisk dér vejen til mit stofmisbrug startede. At sniffe deo giver et meget kortvarig fed ‘sus’. Ens hjerne slukker bare fuldstændig. Jeg elskede den følelse. Jeg havde en rigtig god veninde ‘N’, hun var stoppet på skolen og noget tid efter kom hun for at besøge mig. Hun havde taget en hjemmerullet joint med og den skulle vi ryge sammen. Det var min første gang. Det mest kreative sted vi kunne komme på, hvor vi kunne sidde uforstyrret, var på byens kirkegård.

    Vi havde aftalt at jeg skulle hente hende ved toget, så det gjorde jeg. Jeg husker at jeg var pisse nervøs og faktisk også lidt bange. Men jeg gjorde det. Jeg røg den joint og jeg fik det såååå dejligt.

    Jeg var ligeglad. Altså fuldstændig ligeglad

    Kirkegården lå ikke så langt væk fra skolen, men den tur hjem på mit værelse fra kirkegården var kraftedme lang. Jeg befandt mig i en bobbel og kunne intet larm og støj hører. Alt var lukket og slukket. Jeg gik ud foran bilerne på vejen, mens de dyttede af mig. Og mig? Jeg gik bare, som var jeg det mest ligeglade menneske i hele verden.

    Men det var farligt!

    For jeg blev bidt af det. Det var federe end at sniffe deo. Jeg blev modig og selvsikker på mig selv. Så efter min ‘succes’ på kirkegården, røg jeg ALT jeg kunne komme i nærheden af. Jeg røg bambus! jeg røg the! Trods jeg havde fået af vide at man kunne blive blind af lortet😅 Jeg ville gøre hvad som helst for at få den følelse tilbage i min krop.

    Hash er ikke ligefrem det der florere aller mest på en kostskole. Jeg står op en morgen på kostskolen. Jeg går i bad og redder hår og går over i spisesalen for at få morgenmad inden mine timer. En ganske alm dag. Ved hver afdeling bor der et lærerpar.

    Vi har forskellige afdelinger på skolen som vi elever boede på

    Jeg stod efter frokost inden det ringede ind til time og det røg bare ud af min mund, da en lærer gik forbi mig. Undskyld mig Jette, tror du vi to lige kan snakke sammen efter skole?. Her aner jeg ikke hvad jeg var ved at sætte igang. Men jeg havde åbenbart et behov for, at det ikke skulle være en hemmelighed mere.

    Min hemmelighed

    Jeg går meget nervøs og bange ned på hendes kontor. “Hvad har du så på hjertet Nanna” spurgte hun, med en varm stemme og et kærligt smil. Det bliver meget svært for mig at fortælle det her sagde jeg, men jeg har brug for at komme ud med det nu”. Hun kiggede bare og ventede på mit svar.

    “jeg er blevet misbrugt af min far”

    Han havde jo adopteret mig, så jeg kaldte ham far og har altid gjort det. Hun ved ikke rigtigt hvad hun skal sige for en kort stund. Men hun spørger ind til hvordan. Jeg forklare hende, hvad han har gjort. Hun spørger om der er andre som ved det og jeg svare nej.

    Hun siger det er nok bedst at vi ringer til din mor, for at fortælle hende det hele. Bagefter skal vi have fat i politiet. Det skal selvfølgelig meldes. Da jeg som sådan ikke bor i ringe hvor min kostskole ligger, bliver jeg indkaldt til afhøring på Aalborg politigård noget tid efter.

    Det her er ikke noget som blot har stået på i en mindre periode

    Det har stået på fra jeg var ca 4/5 år til jeg har været 11/12 år. Jeg husker ikke ret meget af de her hændelser. (Trælse og ubehagelige ting, gemmer vi oftest væk, og lader dem helst ikke komme frem igen).

    Men jeg husker dog tydeligt, de gange i en ganske lille alder hvor jeg er blevet tvunget til at ligge på hans stive lem og ikke måtte fjerne blikket der fra. Eller de weekender vi var alene hjemme, hvor vi skulle ‘putte’ om morgenen, mens han lå og gned sig op af mig, og var meget tændt.

    Når man ligger i sådan en situation, midt i et overgreb, så slår ens hjerne fuldstændig fra. Det er sort for ens øjne og man pakker sig så langt ind i sin krop som man overhovedet kan. Så beder man bare om at det hele snart er overstået.

    “Det er den værste følelse i hele verden”

    Min lykke på efterskolen er nu også ret kort, for jeg ender med at blive smidt ud fra skolen. Jeg har opbrugt de chancer jeg havde (alle der har gået på efterskole/kostskole) ved hvad jeg taler om. Ligesom at vi altid skulle på rov, også kaldt natterend. Og hvis vi var heldige så stod der øl i et skur og så havde vi hele natten til at hygge os. Åh den tid, den tid.

    Jeg flytter meget hurtigt hjem til min mor

    Hun boede i et sommerhus og hendes hobby var krybdyr. Alle slags krybdyr, i alle verdens farver, og former. ‘Mit værelse’ var fyldt op med fugle edderkopper. Jeg lover jer, at jeg har lagt om natten og halv pisset i mine bukser over de lyde der kan komme fra sådan nogle 😂

    Jeg bor som sagt kort hjemme hos min mor, hvilket hurtigt går galt. Og min mor får mig placeret på et døgncenter. Det gjorde ikke ligefrem noget bedre.

    Min tid på døgncenter må i vente med til part lll.

    Tak fordi i læser med – det betyder alt! 🙏🏻❤️

    Møs’ Nanna

    GIK DU GLIP AF NU BLIVER DET ALVOR PART 1..SÅ LÆS DEN HER..

    Nanna bare NannaNu bliver det alvor part 2. Politigården
    -Annonce-