Lad mig tage jer med helt fra start.
Jeg bliver født på Frederikshavn sygehus i 1989 en efterårs morgen. Min mor er 16 år da hun føder mig, hun er kærester med min far – de har mødt hinanden på et skib, hvor min far arbejdede.
Min far vælger at skride fra min mor og jeg – min mor har haft mig med til København på familiebesøg weekenden over. Min far har tømt lejligheden mens vi er væk og flyttet sammen med sin nye kæreste.
Jeg ser min far i nogle år og så glider det ud i sandet, han vil egentlig kun have noget med mig at gøre når han får en sig en ny kæreste. Lidt som at jeg bare lige skal vises frem og så stilles væk igen. Jeg har ikke snakket med min far i mange år.
Jeg tog kontakt til ham da jeg første gang selv blev mor. Jeg kunne mærke at efter jeg var blevet forældre, havde jeg lidt et tomrum i mig. Jeg var nysgerrig på hvor jeg kom fra. (jeg husker jo intet fra da jeg var en lille pige) Havde bare generelt så mange spørgsmål.
Det lykkes nu også i et par år at have lidt kontakt, men det gled ud i sandet. Jeg har accepteret at det er sådan, og jeg har det ganske fint med ikke at have en far i min hverdag.
Min egen lille familie
Min mor er godt gift i dag, og vi har fået ‘vores egen lille familie. Og ved i hvad??? Nogle gange så er det altså den familie vi selv vælger som er den aller bedste 🙏🏻❤️
Med en vatpik til far som lige er skredet fra hele lortet, finder min mor sig en mand, og de er glade sammen. De blev gift og min mors nye mand adoptere mig. Så nu min egen far ikke er inde i billedet længere, som i overhovedet ikke.
Ca 3 år efter jeg er kommet til verden, kommer min lillebror til verden.
Jeg elsker ham meget højt
Jeg er vildt stolt af ham. Vi har et almindelig søskende forhold til hinanden, og vi slås og leger. Vi bliver dog med årene tættere, og tættere, jo ældre vi bliver.
Efter 9 års ægteskab bliver min ‘far’ og mor skilt. Det ægteskab der har varet i ni år er slut. Jeg siger lige det her:
“når jeg fortæller andre om min livs historie, så har de virkelig svært ved at tro på mig“
Jeg sidder her med en slasket knold i mit hår. Jeg ligner en panda, og har hængepatter af helvedes til. Men det er Okay, for jeg har en varm kop kaffe i hånden. Men mens jeg sidder og skriver på alt det her – tænker jeg enormt meget over tingene, jeg skal jo lidt genleve det hele om igen.
Og det lyder allerede helt fuckt up bare for mig 😅
Nå, man skulle jo så tro at jeg skulle flytte med min mor – men det gjorde jeg ikke. Jeg flyttede med hendes ex mand og min lillebror. Vi kom i stedet på weekend hos vores mor.
Det var hyggeligt
Vi var altid i svømmehallen, og vi brugte flere timer i vandet. Hver weekend fik vi nye venner at lege med.
Vi flyttede for en kort stund til Hobro. Der fandt min mors eksmand sig en kæreste. Hun havde 3 søde børn som jeg faktisk kom ret godt ud af det med. De var sammen en del år og hun var enlig ok sød.
Vi flytter så til en anden by, en ny by, og atter en ny skole. Jeg har skiftet skole over 25 gange i mit liv, og vi er flyttet over 30 gange. Det hele har altid været noget fucking rod, og pisse forvirrende for mig.
Det var svært
Jeg havde aldrig rigtig nogle venner, for jeg turde ikke. Jeg vidste jo heller ikke hvornår vi skulle flytte igen? HVER gang, hver evig eneste gang var det sådan. Jeg er den dag i dag heller ikke særlig god bogligt. Hver skole, hver lærer jeg havde underviste jo forskelligt. Jeg har aldrig haft noget konkret at forholde mig til, eller skulle kunne få en chance for at lære noget, inden vi var videre til en ny by.
Nå, videre.
I mellemtiden er vi yderligere flyttet et par gange og jeg går nu på en ny skole igen. Jeg kan huske at jeg er i skole en dag. Solen skinner fra en blå himmel, og jeg hygger mig ude i frikvarteret. Pludselig ser jeg min mors eksmands kæreste komme direkte imod mig.
Hun er bleg i ansigtet og har et underligt ansigtsudtryk. Jeg kan ikke helt finde ud af hende, men hun kommer hen til mig og siger “kom” hun tager fat i armen på mig og så går vi .. og vi går stærkt. Hun holder mig stadig i armen, mens hun nærmest løber afsted mig.
Jeg aner stadig intet og er meget forvirret.
Jeg er igang med min skole dag og bliver bare rykket ud af det hele og får af vide at jeg ikke kommer tilbage til den skole. Jeg troede vi måske skulle flytte igen, men det skulle vi ikke.
Der er her tale om en kidnapning
De går under jorden med mig. Jeg bliver holdt væk fra alt og gør nu rent i sommerhuse hver dag, efter feriegæster som har lejet sommerhuset.
Dét at blive holdt hjemme betyder ikke så meget for mig, for det var jeg lidt vant til. Fik jeg for mange tæsk af min mors eks, så blev jeg også bare hjemme til mærkerne ikke var så iøjefaldende.
Når jeg sidder og skriver på det her og tænker tilbage, så føler jeg mig også tilbage. Så husker jeg tæskende som noget af det mest smertefulde, og jeg begriber ikke at man er i stand til at træffe så grusomt et valg som at gennem tæske sit barn. Min lillebror fik også en på lampen en gang imellem, men på ingen måder i samme omfang som jeg.
Jeg hadede det!
Det gjorde så ustyrlig ondt, hver evig eneste gang. Jeg husker tydeligt en sommer aften hvor vi lige var kommet hjem fra Ungarn. Vi bestiller pizza’er fra den lokale og sidder udenfor og spiser dem.
Hans opdragelses metoder har altid været hårde og strenge. Vi skulle altid sidde meget pænt og spise, og dén sommer aften var ingen undtagelse. Han mener jeg har haft albuerne oppe på bordet, mens jeg spiste min pizza.
“Og det var FORBUDT at have albuerne på bordet, mens man spiste”
Vi kom op og diskuterer om hvor vidt jeg har haft dem oppe på bordet eller ej. Jo mere jeg nægtede, jo mere hidsig blev han. Jeg har en halskæde om halsen, som jeg har fået af min mor, og den betyder ALT for mig. Jeg har fået den i konfi gave af hende, og den har et kinesisk tegn som vedhæng, der betyder mor.
Min mor har fået lavet en tattoo på hendes hånd med et kinesisk tegn der betyder datter. På den måde er vi altid sammen, selvom vi blev holdt væk fra hinanden. Min mor er ikke en del af mit liv på dette tidspunkt. Vi er blevet afskærmet fra hinanden. Lige så vel som hun heller ikke var en del af min store dag da jeg blev konfirmeret 😓
Halskæden
jeg har så åbenbart haft de skide albuer oppe på bordet, og nu mener han at jeg skal give halskæden fra mig som en straf. Dette nægter jeg at gøre. Vi slås lidt eller det ender det i hvert fald med, for jeg har taget hånden om min halskæde. Og jo hårde jeg holder fast i den, jo mere voldsom og sur blev han.
Han blev så sur at han klapper mig sådan en, at jeg hører fuglene synge og jeg får stjerne for mine øjne. BANG! Der ligger jeg på jorden, med et stykke pizza i munden og en meget rød kind. Jeg rejser mig op og beder om at få den tilbage da det er det eneste jeg har fra min mor. Han griner hånligt af mig og siger at jeg aldrig får den tilbage.
“Han havde kastet den i swimmingpoolen bag ved os“
Efter vi havde spist, kører han og hans kæreste, og jeg tror de skal ud og handle ind. Jeg bliver enig med mig selv om, at mens min lillebror og jeg er alene hjemme, så stikker vi enten af, eller også tager jeg mit eget liv. For hverken min krop eller jeg kan holde til det længere.
Jeg vælger så at stikke af
Jeg er SÅ bange, at jeg ryster over det hele, og græder. Jeg er tør i munden og aner intet om hvad jeg skal gøre af mig selv.
Jeg hopper så ud af vinduet på mit værelse. På samme tid sidder min lillebror på sit eget værelse, og aner intet om hvad jeg har gang i..
Jeg løber ALT hvad jeg kan, i bare tæer ned til min veninde og hendes forældre.
Hendes forældre kendte lidt til mit liv. Og jeg havde altid fået lov til at låne deres telefon så jeg kunne ringe til min mor, når jeg var nede og besøge min veninde. Ellers måtte jeg ikke snakke med min mor.
De er ikke hjemme
Det eneste jeg tænkte var bare Fuck, og jeg ville skynde mig at løbe tilbage igen, inden der var nogle som opdagede at jeg var stukket af. Lige inden jeg er ved vores hus, møder jeg min veninde og en anden veninde. De har lige været hjemme ved mig for at hører om jeg kunne være sammen med dem.
Hun siger som det første “Hvad er der sket?. De kom nede fra min lillebror og han var helt ude af den og ked af det, Han vidste jo ingenting. (den værste følelse i hele verden, at skulle efterlade ham). Vi skynder os ned til min veninde og jeg får ringet til min mor, vi får aftalt et sted at mødes og min mor lover at skynde sig alt hvad hun kan.
“Her sætter jeg i én spurt”
For jeg ved jo at det monster er kommet hjem igen, og jeg ved at han leder efter mig. Jeg løber alt hvad jeg kan i bare tæer ud over kartoffelmarkerne. Jeg når frem til den parkeringsplads hvor vi havde aftalt at mødes. Min mor giver mig en ordentlig krammer og siger til mig; Vi bliver nød til at tage ned til politistationen på vejen. For tager hun mig med hjem, og holder mig hjemme hos hende. Så er det kidnapning.
Puha – så langt så godt. Jeg kan godt mærke at det faktisk er lidt hårdt at skulle ‘genopleve’ det hele igen, men jeg tror samtidig at det er sund. Det lort skal UD, ud af min krop. Lortet skal skrives væk.
Hvad der sker på politistationen må i vente med at hører om til part 2.
Giv gerne feedback og del endelig min historie. Så bliver jeg glad 🙏🏻❤️
Hold jer muntre derude. Og husk, DIT skønne smil, kan redde en andens dag😘
Møs Nanna…
LÆS OGSÅ : DERFOR kan det være farligt at slikke din kærestes tissekone