Lidt om mig, mit liv, hvem jeg er, og hvad jeg vil

Hej venner. Vi kalder mig bare Bati. Her er lidt om mig, mit liv, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Planen var at gøre det kort, men det kan jeg simpelthen ikke finde ud af

Nyt skal der til

Jeg er en mand i min bedste alder på 42 somre, selvom jeg vil betegne min nuværende situation som en 40 års krise. Men jeg er trods alt ved godt mod.

Jeg er enlig far til 2 drenge på fuld tid. Jeg er på sygedagpenge, men har fundet ud af pengene faktisk godt kan slå til hvis bare man tænker sig om. Jeg har haft fast job de 25 år i et trykkeri, men alligevel levet mit liv i overhalings banen.

Nu har jeg besluttet mig for at jeg vil prøve noget nyt. Jeg vil så gerne arbejde med mennesker. Jeg vil gerne bruge mine egne erfaringer til at hjælpe andre som enten har har ondt i psyken, ude i et misbrug, har en mani, eller unge mennesker, som man så kan hjælpe på vej ind i tilværelsen som voksen.

Mit største problem er bare at det kræver en uddannelse de fleste steder.

Man får det bare godt af at hjælpe andre

Jeg elsker mine børn, men hold kæft hvor kan de drive mig til vanvid. Jeg har brugt ekstremt meget tid på at snakke med dem om hvad der er rigtig og forkert, så de ikke tager ligeså mange, knap så smarte valg som deres far har gjort.

Jeg er ikke i tvivl om at det nok skal gå dem godt i fremtiden og vil næsten vædde på at de aldrig begynder at ryge. Men det er alligevel utroligt, at man kan have 2 drengebørn som er så forskellige. Begge har de samme forældre, de har altid boet sammen med mig, men der er en verden til forskel på dem.

Da jeg selv gik i folkeskolen kunne jeg sagtens sidde på kontoret 3-4 gange om ugen. Jeg var lige ved at skrive daglig, men valgte så at trække lidt fra. Kan huske at skoleinspektøren engang sagde til mig, at nu skulle jeg fandme snart betale 4 kr hver gang jeg røg på kontoret. Fordi jeg sled hans sofa op.

Sund fornuft, eller mangel på samme

Det var egentlig ikke fordi jeg lavede så meget ballade i timerne, men nok nærmere fordi jeg ikke kunne holde min kæft, og altid syntes det var sjovere at være klassens klovn.

Men jeg har da fået forståelse af hvorfor min egen fader skældte så meget ud som han gjorde.

Sund fornuft har jeg heldigvis nok af og jeg ved sku godt hvad forskellen er på rigtig og forkert. Kan faktisk godt komme til at sidde her og små grine over det med sund fornuft. Jeg ved godt når jeg tog knap så heldige beslutninger. Men det var jo det der var sjovt.

Når man skal ud og spille en fodboldkamp lørdag ved middagstid, og man kommer lige fra morgen værtshus. Så er der satme ikke meget sund fornuft over det.

Ligeså snart det blev fredag og man kom tæt på fyraften, så begyndte min hjerne at lade op. Tror de fleste unge mennesker kender den følelse. man kunne bare mærke at der skulle ske noget. Når den første kammerat ringede, så sagde man dælme ikke nej.

Så skulle man da i byen med drengene

Min bedste kammerat var samtidig min søsters kæreste. Shit hun har været negativ mange gange pga os. Ligeså snart vi ramte fredag, så var jeg sammen med ham. Ville min søster have hans selvskab, så blev hun sku nød til at tage med. Vi var jo udmærket klar over, at hun heller ikke gad at sidde derhjemme og holde i hånd.

Kunne jeg så bare finde ud af at tage hjem i seng når klokken var 2 om natten, så ville det sikkert være noget nemmere at spille den kamp om lørdagen.

Min træner var sku heller ikke helt tilfreds med at jeg kom små stiv til kamp. Men det havde han gladelig glemt, hvis bare jeg lavede et mål eller to.

Nu skal det heller ikke lyde som om at jeg var stiv til alle kampene. Jeg har trods alt spillet fodbold i mere end 15 år. Som dreng spillede jeg fodbold om sommeren, og håndbold om vinteren.

Jeg har altid været vild med sport, og forstår egentlig ikke hvorfor jeg kom ud på et sidespor. Sport var og er det bedste jeg ved. Men jeg har altid været nem at lokke.

Nogle af de ting jeg rigtig gerne vil skrive om, er mine oplevelser, blandt andet som alenefar. Dem er jeg sikker på i taber kæben over, og få ondt i hjertet.

jeg hat et stort hjerte, som nemt kan gøre ondt

Mine børn og jeg har indenfor de sidste par år oplevet ting som er helt forkerte, og har været skadelig for deres psyke. Så gør det ondt i mit hjerte. Sådan rigtig ondt..

Ikke sjovt at blive misforstået

Jeg kan have svært ved at sende en vedhæftet fil, men jeg kan godt lave min egen hjemmeside.

Jeg bliver tit misforstået. Jeg vil så gerne undgå at blive misforstået. Men er jeg ivrig og skal fortælle en historie til nogen, så snakker jeg simpelthen så hurtig.

Har fået af vide oppe på psyk, at når jeg er ved at fortælle en historie og starter ved kapitel 1, så er min hjerne allerede ved kapitel 3. Så kan det godt blive en rodet affærer, når jeg tegner og fortæller.

Jeg bliver også tit misforstået selv om jeg har den samme mening eller holdning som dem der misforstår mig. Kan ikke altid finde ud af om det er fordi de er dumme, eller jeg bare får tingene forklaret i den forkerte rækkefølge.

Jeg har en holdning og en mening om stort set alt. Og det er lang fra altid at jeg syntes verden giver mening.

Jeg vil så gerne have alt til at give mening

Jeg har lært af livet på den hårde måde. Jeg har altid været til fis og ballade. Jeg har altid leget med de slemme børn. Det har heldigvis næsten altid været inde for loves rammer.

Mester i knap så smarte beslutninger

Ja jeg har fucket op som ung, og blevet anholdt et par gange. Har også været 30 dage i spjældet, selvom jeg altid kendt forskellen på rigtig og forkert. Det er bare så nemt at dumme sig i en kæmpe brandert.

Jeg lovede så også mig selv at det aldrig skulle ske igen. Det kunne jeg simpelthen ikke byde mine forældre.

men tænker jeg tilbage på en vild ungdom, så har det dælme godt nok været sjovt alligevel

Skandaler, ballade og knap så heldige beslutninger, og det der følger med, er sjovt nok de ting jeg tænker tilbage på med et smil på læben, samtidig med at jeg ryster på hovedet.

Ikke helt tilfreds med mit liv

Men jeg kan sagtens sidde idag med en tom fornemmelse og følelse af at jeg ikke har det liv, som jeg egentlig gerne ville have haft. Når man rammer de 40 så havde det sku været rart, med en bette familie og alt hvad der hører til, som man kunne nyde livet og minderne sammen med.

Jeg ville så gerne have givet mine børn den samme barndom som jeg selv har fået. Villa i et fornuftigt kvarter. Far og mor sammen. En bette hund osv osv.

I dag har jeg ingen intentioner om at få mig en kæreste. Jeg har det fint alene, og kan bestemme det hele selv. Det er heller ikke nemt at finde en normal sund og fornuftig pige, når jeg kan være helt nede på ungernes plan.

Det er ikke mere end 3-4 år siden jeg flyttede sammen med en tidligere kæreste og vores 5 sammenbragte børn på fuldtid i en lejlighed.

“Det var nok det største selvmål i nyere tid, men man troede vel på det”

Samtidig gik jeg konstant rundt på listefødder, og var bange for hvornår hun sprang i luften. Men hun sprang aldrig i luften. Hun var både sød og fornuftig, og hævede aldrig stemmen.

En ekstrem hård tid

Den følelse sad bare så hårdt i mig fra da jeg var sammen med mine drenges mor, selvom det var 7-8 år siden. Der led min psyke et knæk. Hun kunne gå amok over ingenting. Jeg nåede endda at opleve at få en knytnæve lige i smasken, mens jeg sad med en 6 måneders gammel dreng i mine arme.

Den situation gav mig en lille forståelse af hvorfor nogen mennesker kan slå et andet menneske ihjel.

Mine ungers mor fik først en fødselsdepression, med borderline oveni. De første 3 år som forældre har desværre været nogle af de værste år af mit liv.

Man føler sig så magtesløs når man konstant skulle lægge ører til en der råber og skriger, af både mig og mine små drenge. Samtidig kunne jeg ikke gøre en skid ved det, når sund fornuft var en by i Rusland. Hver eneste gang jeg sagde:

“Du må ikke råbe og skrige af de børn. Så råbte hun bare endnu højere

Og blev stik tosset over at jeg fortalte hende hvad man må og ikke må når der er små børn tilstede

Men jeg har altid sagt til mig selv at hun ikke gjorde noget af det med vilje. Hun var syg i kasketten og trængte seriøst til hjælp.

Jeg glemmer så heller aldrig den følelsen af glæde, da hun en dag kom og sagde at nu flyttede hun, og lod mig være alene sammen med to små børn på 1 og 3 år.

Jeg var så lettet og glad for at mine drenge nu ikke skulle bo sammen med en mor der råbte og skreg i stedet for at give sine børn den kærlighed, som små børn nu engang skal have. De skal have tryghed og ro, og ikke en råb og skrig og lyden af krig.

Samtidig havde jeg følelsen af panik. Nu stod jeg pludselig med blebørn, og kunne dårlig nok koge et æg.

Børn der skulle i dagpleje og børnehave, mens jeg skulle møde kl 06.45 på mit job. Få handlet ind, få dem hentet, lave aftensmad, skifte ble, og alt det der i mellem.

“Den trak satme tænder ud skulle jeg hilse og sige”

Men jeg klarede det sku, og kan se tilbage på den hårde tid med et smil på læben. Kunne jeg klarer den opgave, så kan jeg fandme klarer alle opgaver, udfordringer og problemer frem over.

Ingenting vil nogensinde kunne måle sig med det. Det er jeg bare en lille smule stolt over.

Mange ting kan jeg fortryde, men alt det jeg har oplevet har jo gjort mig til den jeg er idag

Jeg har røget hash i mange år i mine unge dage. Ok mine unge dage gik omkring til jeg blev 30 og fik børn.

Jeg er sku bange for at jeg nok har brug omkring 15 år af mit liv på at ryge hash hver eneste dag. Men jeg har trods alt kunne passe mit arbejde og møde på job hver eneste dag.

Det giver så muligvis ikke skide meget mening, at jeg har været afhængig af både det ene og det andet. Det uanset om det kan ryges eller puttes op i næsen.

Det kan mærkelig nok give en anden form for ro i hovedet. Men det kan også give en form for overskud, og gøre det nemmere at komme igennem dagens pligter og opgaver, uden besvær.

I skulle bare vide

De fleste bruger opkvikkende midler i nattelivet. Bevares sådan startede jeg også selv. Men jeg har også brugt det de dage hvor man bare mangler overskud.

Som at knipse med fingrene, har man pludselig overskud til at rydde op, ordne vasketøj, lave aftensmad, og få styr på alle de ting, hvor man tit tænker;

Jeg gider ikke idag, det kan vente til i morgen.

Amfetamin er sku et mærkelig stof. Narkomaner skyder det ind for at flyve af helvede til. Men brugt i små mængder kan det bare få en til at rejse sig op og komme i gang og få lavet noget.

Det er muligvis derfor det er udbredt i alle samfundslag, lige fra folk med høje stillinger og status, til mennesker med lav status, som måske bare gerne vil komme igennem dagen uden for mange bekymringer.

I skulle bare vide hvor mange almindelige mennesker der gør det. Vil vædde med at alle der læser det her, kender mindst 3-4 personer som gør det, uden i er klar over det.

Dont do drugs”

Hold dig væk fra narko! Det er en rigtig dårlig ide, og det er en kun en falsk form for tryghed, som man tror gør ens liv nemmere. Det gør det ikke.

Det fucker dig op i længden, og man ender med at tro på at det er det der skal til, for at man kan fungerer som menneske. Det vil altid være en skyggeside, som ender med at trække dig ned på bunden. Pludselig sidder man dernede, og kan ikke komme op til overfladen igen.

Det kan man faktisk drukne af…

Psykisk lidelse

Jeg har hele mit liv døjet med tankemylder. Når man har tankemylder, har man ind i mellem bare brug for at hovedet kommer ned i gear så man kan sove om natten.

Tror sku det er derfor man ender med at selv medicinerer, så man kan slippe for det. Idag får jeg heldigvis en pille som jeg skal tage en time før sengetid. Så er tankemylderet bare væk og jeg sover efter 5 minutter.

følelsen og glæden ved at gå i seng og sove, når man tidligere har kunne ligge i både 2 og 3 timer og snakket med sig selv, inden man faldt i søvn

Indenfor de sidste 2-3 år har jeg nu selv døjet med en psykisk lidelse. Mit hoved var fyldt op. Jeg gik ned med stress, eller med et overbelastet hoved. Harddisken var simpelthen fyldt op hvilke resulterede i at jeg ikke sov 2 måneder i træk. Det var et par hårde måneder skulle jeg hilse og sige.

Men hovedet trængte til seriøst pleje og en frisk opgradering og fred og ro. Igen små grinende kan jeg så også sige med sikkerhed at der har været tryk på de sidste mange år.

Bipolar

Jeg har efterfølgende fået diagnosen bipolar, og lært oppe på psykiatrisk afdeling, at det nu nok stikker dybere end jeg troede og sagtens kan være noget jeg har gået med i rigtig mange år.

Har man en bipolar lidelse, betyder det i bund og grund at man kører op og ned i humør

I mit tilfælde kan jeg sige med 99% sikkerhed at det bare går op. Jeg er stort set altid glad, jeg fjoller så man slet ikke kan forstå det, og altid klar med en kæk bemærkning.

Det har ingen betydning om jeg står og snakker med min chef, eller jeg sidder til skole/hjem samtale. Jeg kommer næsten altid til at fyrer noget pis af. Det betyder så ikke alverden når folk trods alt kender mig og begynder at grine.

Skoleledere er så, som regel ikke enige.

Når jeg får en skideballen gælder det om at holde masken. Skideballer kommer som regel af at jeg har lavet noget, som jeg selv syntes er sjovt. Det er bare ikke altid at alle andre er enige med mig.

“Skal jeg lige minde jer om at jeg har opdraget 2 drenge helt alene”

Jeg vil vide hvorfor folk gør som de gør

Jeg forsøger altid at vende tingene om og se det fra anden side. Jeg analyserer stort set på alt og har altid gjort det.

Jeg er god til at se hvad konsekvenserne er for de valg folk tager nu og her. Det ved jeg fra de mange gange, jeg har givet venner og bekendte råd og fortalt dem hvordan historien ender, og de kommer et par år senere og siger;

Fuck jeg skulle have lyttet til det du sagde dengang

Men er folk forelskede, så kan du komme med alle de gode råd som du vil. Ingenting trænger igennem. At være forelsket er nok det tætteste almindelige mennesker kommer på en psykose.

Uanset hvor skør jeg selv syntes jeg er, har jeg altid kunne se konsekvenserne af de valg jeg har taget. Er konsekvenserne helt ude i hampen kan jeg sagtens sige fra. Det er altid nemt at gøre det rigtige, og kan man ikke sige fra når det er helt forkert, så har man sku ekstrem dårlige kort på hånden.

Mine dejlige drenge..

Tanker og ideer

En af grundene til jeg valgte at lave en hjemmeside er for det første fordi jeg elsker at skrive. Jeg vil gerne skrive historier fra mit eget liv, og om hvordan det er at være alenefar til 2 og alle de problemer som jeg har gået igennem alene.

Jeg vil også gerne prøve på at skrive vidt og bredt. Måske forsøge at give en forståelse af hvorfor psykisk syge gør som de gør. Nu har jeg trods alt selv haft en psykisk lidelse og kan sætte mig helt ind i hvorfor man bare kan sætte sig ned på gulvet og give sig til at vræle.

Nu har jeg også fået en lille smule forståelse af hvad der skete i mine børns mors hoved da det hele væltede i hendes hoved. Men jeg kommer aldrig til at forstå hvorfor hun behandlede os som hun gjorde.

“Det var hårdt, som i virkelig hårdt”

Jeg kan stadigvæk den dag idag ikke snakke sund fornuft med hende. Gør hun uhensigtsmæssige ting mens hun har drengene, og jeg prøver på at fortælle hende hvordan hun ikke skal gøre mens der er børn i huset, så går hun stadigvæk bare amok.

Det bliver desværre nok aldrig bedre.

Men hun kan godt høre efter når familiegruppen vil have hende ind til en samtale, fordi den bette har fortalt i skolen hvad der sker hos hende i den weekend han har været dernede.

Så bliver der heldigvis lavet en indberetning til kommunen, som de så skal håndterer.

Kan/Tør/Vil/Måske

Jeg er sikker på at alle mennesker kan det de vil, hvis de bare er motiveret nok, og ikke giver op. Jeg vil så gerne prøve at motiverer andre til at turde følge deres drømme.

Jeg ved godt hvad der skal til, men har da selv utrolig svært ved at gøre tanker til handling selv ind i mellem. Frygten for at fejle sidder sku også i mig.

Men jeg gør trods alt et forsøg nu. Kan jeg hjælpe nogen, og underholde andre, så er det vel en halv sejr. Der ud over tænker jeg også det er smart bare at sige at jeg gør det for min egen skyld.

“skal ikke imponerer nogen”

Jeg kan skrive når jeg vil, og gå og hygge mig med mine hjemmesider mens jeg går sygemeldt.

Jeg har masser af ideer, og ting at skrive om. Men der skal nok komme en omgang bavl ud ind i mellem.

Jeg syntes der er en kæmpe forskel på at være klog og at være intelligent. Intelligente mennesker er ikke nødvendigvis kloge. De kan slet ikke se tingene på samme måde som alm mennesker kan og gør. De kan være noget så firkantet og forholder sig kun til det der er dokumenteret og ikke hvad folk føler og tænker.

Spørger du mig, så er klog noget man bliver af sit liv, sine erfaringer, og af at lytte og lære af andre, og generelt bare suge almen viden til sig.

Intelligens er noget man er født med, viden er noget man søger og får af sine omgivelser og erfaringer.

Kom med din historie

Jeg vil gerne lave en side hvor alle andre har mulighed for at fortælle deres historie. En side hvor alle der har en historie, eller en oplevelse de gerne vil dele med verden kan få lov.

Sæt dig ned og skriv din historie og få den ud, bare fordi den fortjener at blive læst.

Vil man ikke have sit eget navn op fordi det kan være et følsomt emne man skriver om, så kalder vi dig sku bare noget andet.

Nu er vi et par stykker som skriver. Eller prøver på at skrive. Så kan folk jo læse med eller lade være. Bare det giver mening for nogen eller giver andre noget at tænke over, eller forholde sig til. Så er det fint nok.

Og kan det hjælpe bare en enkelt, så giver det mening for mig.

Så endelig skriv til mig på messenger via facebooksiden TheStreet.dk, så vi kan få din historie ud. E-mails er jeg simpelthen den største skovl til at gå ind på daglig, for at se om der er nyt i indbakken. Så det er ikke skide smart at jeg har 6, 7, 8, 9, 10 forskellige E-mail adresser. E-boks er jeg heller ikke fan af. Det er mega smart, men det er en mail boks. Jeg glemmer at checke det lort…

Det er sku ærlig snak

Det er ren kærlighed..

Jeg har prøvet det meste af det forkerte.

Jeg har levet på kanten og kender selv min del af skæve eksistenser og parallelle samfund. Fuck jeg er sku selv en skæv eksistens og derfor sætter jeg ingen i bås.

Jeg har været misbruger. Jeg har været ludoman. Jeg er alenefar og jeg har haft min gang i misbrugsmiljøet og det kriminelle miljø og samtidig haft et fuldtidsjob på en fabrik i 25 år. Det er der vist ikke mange mennesker der har prøvet.

Der skal sku være plads til skæve eksistenser i vores samfund. Som Kim Larsen engang sagde;

“Jeg kan ikke forstå hvad en regering skal gøre godt for, hvis det ikke er for at hjælpe de svage. De stærke skal sku nok klarer sig”

Ære være hans minde

Man kan kun elske den mand for at sige tingene ligeud. Det er sku ærlig snak og det var han god til.

Mine drenge er mit liv

Jeg har været alenefar til mine 2 drenge siden var 1 og 3. Nu er de 10 og 12. (Da jeg skrev det første gang) Nu er de 11 og 13.

Når venner og bekendte siger at de har haft en hård weekend fordi de har været alene hjemme med deres børn, så skulle de bare prøve at være alene med dem på fuldtid.

Men jeg føler mig utrolig privilegeret over at have dem hele tiden. Shit alt det man var gået glip af hvis man kun var weekendfar.

Jeg har lært af mine fejl, og det bliver man klogere af. Jeg har mødt kvinden i mit liv, og egentlig fundet ud at det nok havde været bedst hvis hun forblev en drøm.

Det gør hammer ondt at miste en man elsker

Jeg er gået ned med stress og blevet en anden.

Jeg har været på psyk og lært en masse om mig selv.

Jeg har set mine børn vokse op, og ved de er ok fornuftige drenge. De har da deres problemer som alle andre. Men så længe de har deres sunde fornuft, er det ikke skudt helt ved siden af.

Har så indenfor det sidste stykke tid fundet ud af hvad det vil sige at have en teenager i stedet for små børn. Det er helt andre problemer man skal forholde sig til, og de tror fandme altid at de ved bedst. Men de skal nok blive klogere.

Jeg havde selv en far som var hård men egentlig retfærdig, Bare man ikke svarede ham igen. Jeg havde en mor der kun indeholdt kærlighed og omsorg.

Jeg er fuld af gå på mod, men har svært ved at finde min plads, så jeg prøver mig frem

Jeg er menneske på godt og ondt og vil bare gerne finde min plads her i verden. Jeg har et stort hjerte, og derfor vil jeg gerne bruge resten af min tid på at hjælpe andre.

Jeg skriver fordi det gør mig glad og fordi det hjælper mig med at blive rask. Jeg får ro i hovedet af at skrive.

Det kræver tilløb at udstille sig selv og skrive om sit liv. Jeg vil gerne både skrive historier og artikler, som jeg tænker andre kan bruge til noget. Eller se det sjove i, eller finde interessante.

Det bliver på mit helt eget sprog, da det uden tvivl gør det sjovere at læse. Men nok ikke et sprog som i nok ikke burde lære jeres børn. Jeg bander muligvis lidt for meget.

Jeg føler mig nogenlunde normal, men ved også at jeg er lidt små skør

Jeg tackler tingene så godt som jeg kan, på min egen måde. Jeg vil gerne skabe en bedre verden hvor der er plads til os alle. Jeg vil gerne vi begynder at tænke som individuelle mennesker igen og ikke lader os styre.

Jeg er ateist, men jeg tror på skæbnen. Jeg kan godt lide kirken og det vi nu engang bruger den til. Så længe jeg ikke bliver tvunget til at sidde der hver eneste søndag. Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse hører til i den danske folkekirke.

Så er grænsen vist også nået

Jeg mener egentlig at alt religion burde forbydes da alle krige i verdenshistorien er startet pga religion. Retnings linier under tvang, og forskruede syn på hvordan man skal leve hører ikke hjemme i 2020.

Religion og journalister er fandme blevet roden til alt ondt.

Vi burde alle tilbede Moder jord i stedet for. Hun har så meget brug for det.

Jeg gad egentlig godt leve af at skrive, men har ingen ide om hvordan, så nu skriver jeg bare. På den lange bane gad jeg nok alligevel ikke skrive daglig. Nu kan jeg trods alt gøre det når jeg har lyst.

Gør man sit bedste, så har man trods alt gjort hvad man kunne

Nu vil jeg bare håber at jeg tør skrive alt det som jeg gerne vil. Man er vel altid en smule bange for at man ikke er god nok. Jeg vil gerne motiverer andre, til det jeg selv kan have frygt for. Men i bund og grund er jeg egentlig ikke bange for at kaste mig ud i noget som er nyt for mig.

Man kan kun blive klogere af at hoppe ud på det dybe, uden at tænke for meget over det

Det jeg elsker mest ved min side, er at jeg lærer så utrolig meget om mig selv. Jeg elsker at lære tingene uden hjælp, og selv finde ud af hvordan det skal gøres.

99% af siden har jeg lært mig selv at lave. Der er ingenting man ikke kan, hvis bare man har lysten og viljen til at komme igang.

Det gælder vist alt her i livet så vidt jeg ved

Velkommen til og god fornøjelse

Kh Bati

Jeg er ikke skør, jeg er bindegal. Jeg er ikke normal, men jeg gør normale ting. Jeg er forældre, men opfører mig som en bror.
Men jeg tager mit job som forældre meget alvorligt, selvom det hele gerne må være en leg. Min store dreng, opfører sig ind i mellem mere voksent, end jeg gør. Den lille er så heldigvis helt med på at fjolle, fise, spille fortnite og putte hos sin far.

Jeg er guf for en psykolog, men HUN skal fandme være skarp. Jeg kan mærke, når jeg ikke har brug for flere psykologsamtaler.

Så er det fordi jeg føler at, psykologen har brug for mere hjælp end mig… De er satme i en klasse for sig

LÆS OGSÅ: Nanna præsentation

Bati Lidt om mig, mit liv, hvem jeg er, og hvad jeg vil