Nyt skal der til
Jeg er en mand i min bedste alder på 42 somre, selvom jeg vil betegne min nuværende situation som en 40 års krise. Men jeg er trods alt ved godt mod.
Jeg er enlig far til 2 drenge på fuld tid. Jeg er på sygedagpenge, men har fundet ud af pengene faktisk godt kan slå til hvis bare man tænker sig om. Jeg har haft fast job de 25 år i et trykkeri, men alligevel levet mit liv i overhalings banen.
Nu har jeg besluttet mig for at jeg vil prøve noget nyt. Jeg vil så gerne arbejde med mennesker. Jeg vil gerne bruge mine egne erfaringer til at hjælpe andre som enten har har ondt i psyken, ude i et misbrug, har en mani, eller unge mennesker, som man så kan hjælpe på vej ind i tilværelsen som voksen.
Mit største problem er bare at det kræver en uddannelse de fleste steder.
Man får det bare godt af at hjælpe andre
Jeg elsker mine børn, men hold kæft hvor kan de drive mig til vanvid. Jeg har brugt ekstremt meget tid på at snakke med dem om hvad der er rigtig og forkert, så de ikke tager ligeså mange, knap så smarte valg som deres far har gjort.
Jeg er ikke i tvivl om at det nok skal gå dem godt i fremtiden og vil næsten vædde på at de aldrig begynder at ryge. Men det er alligevel utroligt, at man kan have 2 drengebørn som er så forskellige. Begge har de samme forældre, de har altid boet sammen med mig, men der er en verden til forskel på dem.
Da jeg selv gik i folkeskolen kunne jeg sagtens sidde på kontoret 3-4 gange om ugen. Jeg var lige ved at skrive daglig, men valgte så at trække lidt fra. Kan huske at skoleinspektøren engang sagde til mig, at nu skulle jeg fandme snart betale 4 kr hver gang jeg røg på kontoret. Fordi jeg sled hans sofa op.
Sund fornuft, eller mangel på samme
Det var egentlig ikke fordi jeg lavede så meget ballade i timerne, men nok nærmere fordi jeg ikke kunne holde min kæft, og altid syntes det var sjovere at være klassens klovn.
Sund fornuft ved jeg godt hvad er. Mener egentlig også jeg besidder det sådan ok over middel. Har trods alt opdraget 2 drenge alene. Jeg ved godt hvad forskellen på rigtig og forkert er. Kan faktisk godt komme til at sidde her og små grine over det med sund fornuft. Jeg ved godt at jeg har taget knap så heldige beslutninger. Men det er sku de knap så heldige beslutninger som ender med at være de sjoveste.
Når man skal ud og spille en fodboldkamp lørdag ved middagstid, og man kommer lige fra morgen værtshus. Så er der satme ikke meget sund fornuft over det.
Ligeså snart det blev fredag og man kom tæt på fyraften, så begyndte min hjerne at lade op. Tror de fleste unge mennesker kender den følelse. man kunne bare mærke at der skulle ske noget. Når den første kammerat ringede, så sagde man dælme ikke nej.
Så skulle man da i byen med drengene
Min bedste kammerat var samtidig min søsters kæreste. Shit hun har været negativ mange gange pga os. Ligeså snart vi ramte fredag, så var jeg sammen med ham. Ville min søster have hans selvskab, så blev hun sku nød til at tage med. Vi var jo udmærket klar over, at hun heller ikke gad at sidde derhjemme og holde i hånd.
Fodbold og øl
Kunne jeg så bare finde ud af at tage hjem i seng når klokken var 2 om natten, så ville det sikkert være noget nemmere at spille den kamp om lørdagen.
Min træner var sku heller ikke helt tilfreds med at jeg kom små stiv til kamp. Men det havde han gladelig glemt, hvis bare jeg lavede et mål eller to.
Nu skal det heller ikke lyde som om at jeg var stiv til alle kampene. Jeg har trods alt spillet fodbold i mere end 15 år. Som dreng spillede jeg fodbold om sommeren, og håndbold om vinteren.
Jeg har altid været vild med sport, og forstår egentlig ikke hvorfor jeg kom ud på et sidespor. Sport var og er det bedste jeg ved. Men jeg har altid været nem at lokke.
Nogle af de ting jeg rigtig gerne vil skrive om, er mine oplevelser, blandt andet som alenefar. Dem er jeg sikker på i kan tabe kæben over, og få ondt i hjertet.
jeg har selv et stort hjerte, som nemt kan gøre ondt, og jeg er alt for følsom
Mine børn og jeg har indenfor de sidste par år oplevet ting som er helt forkerte, og har været skadelig for deres psyke. Så gør det ondt i mit hjerte. Sådan rigtig ondt..
Hader at blive misforstået
Jeg kan have svært ved at sende en vedhæftet fil, men jeg kan godt lave min egen hjemmeside.
Jeg bliver tit misforstået. Jeg vil så gerne undgå at blive misforstået. Men er jeg ivrig og skal fortælle en historie til nogen, så snakker jeg simpelthen så hurtig.
Har fået af vide oppe på psyk, at når jeg er ved at fortælle en historie og starter ved kapitel 1, så er min hjerne allerede ved kapitel 3. Så kan det godt blive en rodet affærer, når jeg tegner og fortæller.
Jeg bliver også tit misforstået selv om jeg har den samme mening eller holdning som dem der misforstår mig. Kan ikke altid finde ud af om det er fordi de er dumme, eller jeg bare får tingene forklaret i den forkerte rækkefølge.
Jeg har en holdning og en mening om stort set alt. Og det er lang fra altid at jeg syntes verden giver mening.
Jeg vil så gerne have alt til at give mening
Jeg har lært af livet på den hårde måde. Jeg har altid været til fis og ballade. Jeg har altid leget med de slemme børn. Det har heldigvis næsten altid været inde for loves rammer.
Mester i knap så smarte beslutninger
Ja jeg har fucket op som ung, og blevet anholdt et par gange. Har også været 30 dage i spjældet, selvom jeg udemærket kender forskellen på rigtig og forkert. Det er bare så nemt at dumme sig i en kæmpe brandert.
Jeg lovede så også mig selv at det aldrig skulle ske igen. Det kunne jeg simpelthen ikke byde mine forældre.
men tænker jeg tilbage på en vild ungdom, så har det dælme godt nok været sjovt alligevel
Skandaler, ballade og knap så heldige beslutninger, og det der følger med, er sjovt nok de ting jeg tænker tilbage på med et smil på læben, samtidig med at jeg ryster på hovedet.
Ikke helt tilfreds med mit liv
Men jeg kan sagtens sidde idag med en tom fornemmelse og følelse af at jeg ikke har det liv, som jeg egentlig gerne ville have haft. Når man rammer de 40 så havde det sku været rart, med en bette familie og alt hvad der hører til, som man kunne nyde livet og minderne sammen med.
Jeg ville så gerne have givet mine børn en barndom som minder om min egen. Villa et fornuftigt sted. Far og mor sammen. En bette hund OG en fucking græsplæne som skal slåes.
I dag har jeg ingen intentioner om at få mig en kæreste. Jeg har det fint alene, og kan bestemme det hele selv. Det er heller ikke nemt at finde en normal sund og fornuftig pige, når jeg kan være helt nede på ungernes plan, og har taget og røget alt det man ikke må tage og ryge.
Det er ikke mere end 3-4 år siden jeg flyttede sammen med en tidligere kæreste og 5 sammenbragte børn på fuldtid i en lejlighed.
“Det var nok det største selvmål i nyere tid, men man troede vel på det”
Samtidig gik jeg konstant rundt på listefødder, og var bange for hvornår hun sprang i luften over det mindste. Men hun sprang aldrig i luften. Hun var sku sød og fornuftig, og hævede aldrig stemmen, og havde hjerne nok for os begge 2.
En ekstrem hård tid
Grunden til at jeg gik på listefødder sad så hårdt i mig. Følelsen der går helt tilbage fra da jeg var sammen med mine drenges mor, selvom det var 9-10 år siden. Der led min psyke et knæk. Hun kunne gå amok over ingenting. Jeg nåede endda at opleve at få en knytnæve lige i smasken, mens jeg sad med en 3-4 måneders gammel dreng i mine arme. Det var bare en af flere gange det skulle ske.
Den situation gav mig en lille forståelse af hvorfor nogen mennesker kan få lysten til at slå et andet menneske ihjel.
Mine ungers mor fik først en fødselsdepression, med borderline oveni. De første 3 år som forældre har desværre været nogle af de værste år af mit liv. Det var psykisk vold, ja og fysisk også.
Man føler sig så magtesløs når man konstant skulle lægge ører til en der råber og skriger, af både mine små drenge og jeg. Samtidig kunne jeg ikke gøre en skid ved det, når sund fornuft var en by i Rusland. Hver eneste gang jeg sagde:
“Du må ikke råbe og skrige af de børn. Så råbte hun bare endnu højere“
Og blev stik tosset over at jeg fortalte hende hvad man må og ikke må når der er små børn tilstede
Men jeg har altid sagt til mig selv at hun ikke gjorde noget af det med vilje. Hun var syg i kasketten og trængte seriøst til hjælp. Det skal så også lige siges at hun først fik hjælp omkring 2 år senere. 2 år skulle hun vente på hjælp fra psykiatrisk afdeling.
Helt vanvittigt.
Hendes psykoser og raserianfaldt skete kun når vi var alene. Så jeg gik med de ting stort set for mig selv. Men enkelte af mine venner opdagede det heldigvis også. Min bedste kammerat kom ved en fejl til at putte hendes lighter i lommen. Hun gik så meget amok at han var nød til at tage en taxi 15 km tilbage så hun kunne få sin engangslighter. Hun ville satme ikke have en ny. Stille og rolig tror jeg egentlig også det gik op for både mine forældre og hendes egne at den var helt gal.
Den historie vil jeg egentlig gerne fortælle på et tidspunkt, hvis jeg kan få mig selv til det.
Jeg glemmer så heller aldrig den følelsen af glæde, da hun en dag kom og sagde at nu flyttede hun, og lod mig være alene sammen med to små børn på 1 og 3 år.
Midt i alle hendes psykoser kunne hun vist godt se at det her ville ende galt.
Jeg var så lettet og glad for at mine drenge nu ikke skulle bo sammen med en mor der råbte og skreg og påvirkede os alle psykisk i stedet for at give sine børn den kærlighed, som små børn nu engang skal have af deres mor. De skal have tryghed og ro, og ikke en mor der råber og skriger dem ind i ansigtet mens de er spæde, fordi de græder.
Det er den eneste gang i mit liv jeg har haft lyst til at slå et andet menneske ihjel. Også endda moderen til mine børn. Fuck det er helt godnat at tænke på. Men jeg tror alle forældre kunne slå ihjel for deres børn hvis de ikke så nogen anden udvej og blev presset nok.
Samtidig havde jeg følelsen af panik. Nu stod jeg pludselig med blebørn, og kunne dårlig nok koge et æg
Drømmen om Far, Mor og børn brast. Egentlig var den drøm ikke en drøm. Jeg havde faktisk ikke haft nogen planer om at få unger. Børn er pisse irriterende og fatter ikke en skid. Og skulle det være så skulle det fandme være med en fornuftig pige.
1-2-3 slask, så står man der alene med 2.
Børn der skulle i dagpleje og børnehave, mens jeg skulle møde kl 06.45 på mit job. Få handlet ind, få dem hentet, lave aftensmad, skifte ble, og alt det der i mellem.
“Den trak satme tænder ud skulle jeg hilse og sige”
Men jeg klarede det sku, og kan se tilbage på den hårde tid med et smil på læben. Kunne jeg klarer den opgave, så kan jeg fandme klarer alle opgaver, udfordringer og problemer frem over. Ja lige indtil jeg gik kold øverst oppe og mit hoved simpelthen var fyldt så meget op at bægeret flød over.
Ingenting vil nogensinde kunne måle sig med det. Jeg er sku en lille smule stolt over at jeg har kunne klarer at været alene med 2 børn fuldtid fra de var 1 og 3 år. Satme helt crazy egentlig.
Mange ting kan jeg fortryde, men alt det jeg har oplevet har jo gjort mig til den jeg er idag
Jeg har røget hash i mange år i mine unge dage. Ok mine unge dage gik omkring til jeg blev 30 og fik børn.
Jeg er sku bange for at jeg nok har brug omkring 15 år af mit liv på at ryge hash hver eneste dag. Men jeg har trods alt kunne passe mit arbejde og møde på job hver eneste dag.
Det giver så muligvis ikke skide meget mening, at jeg har været afhængig af både det ene og det andet. Det uanset om det kan ryges eller puttes op i næsen.
Det kan mærkelig nok give en anden form for ro i hovedet. Men det kan også give en form for overskud, og gøre det nemmere at komme igennem dagens pligter og opgaver, uden besvær.
I skulle bare vide
De fleste bruger opkvikkende midler i nattelivet. Bevares sådan startede jeg også selv. Men jeg har også brugt det de dage hvor man bare mangler overskud.
Som at knipse med fingrene, har man pludselig overskud til at rydde op, ordne vasketøj, lave aftensmad, og få styr på alle de ting, hvor man tit tænker;
Jeg gider ikke idag, det kan vente til i morgen.
Amfetamin er sku et mærkelig stof. Narkomaner skyder det ind for at flyve af helvede til. Men brugt i små mængder kan det bare få en til at rejse sig op og komme i gang og få lavet noget. Men fuck jeg fortryder alligevel.
Men det er muligvis derfor det er udbredt i alle samfundslag. Folk i høje stillinger fra læger til advokater, til mennesker nederst på stigen, som måske bare gerne vil komme igennem dagen uden for mange bekymringer.
I skulle bare vide hvor mange almindelige mennesker der gør det. Vil vædde med at alle der læser det her, kender mindst 3-4 personer som gør det, uden i er klar over det.
“Dont do drugs”
Hold dig væk fra narko! Det er en rigtig dårlig ide, og det er kun en falsk form for tryghed, som man tror gør ens liv nemmere. Det gør det ikke.
Psykisk lidelse
Jeg har hele mit liv døjet med tankemylder. Når man har tankemylder, har man ind i mellem bare brug for at hovedet kommer ned i gear så man kan sove om natten. Lidt tjums inden sengetid og man sover som et bette barn. Når man samtidig kun har venner som ryger, ja regn resten ud selv.
Tror sku det er derfor man ender med at selv medicinerer, så man kan slippe for det. Idag får jeg heldigvis en pille som jeg skal tage en time før sengetid. Så er tankemylderet bare væk og jeg sover efter 5 minutter.
følelsen og glæden ved at gå i seng og sove, når man tidligere har kunne ligge i både 2 og 3 timer og snakket med sig selv, inden man faldt i søvn
Indenfor de sidste 2-3 år har jeg nu selv døjet med en psykisk lidelse. Mit hoved var fyldt op. Jeg gik ned med stress, eller med et overbelastet hoved. Harddisken var simpelthen fyldt op hvilke resulterede i at jeg ikke sov 2 måneder i træk. Det var et par hårde måneder skulle jeg hilse og sige.
Men hovedet trængte til seriøst pleje og en frisk opgradering og fred og ro. Igen små grinende kan jeg så også sige med sikkerhed at der har været tryk på de sidste mange år.
Bipolar
Jeg har efterfølgende fået diagnosen bipolar, og lært oppe på psykiatrisk afdeling, at det nu nok stikker dybere end jeg troede og sagtens kan være noget jeg har gået med i rigtig mange år.
Har man en bipolar lidelse, betyder det i bund og grund at man kører op og ned i humør
I mit tilfælde kan jeg sige med 99% sikkerhed at det bare går op. Jeg er stort set altid glad, jeg fjoller så man slet ikke kan forstå det, og altid klar med en kæk bemærkning.
Det har ingen betydning om jeg står og snakker med min chef, eller jeg sidder til skole/hjem samtale. Jeg kommer næsten altid til at fyrer noget pis af. Det betyder så ikke alverden når folk trods alt kender mig og begynder at grine.
Skoleledere er så, som regel ikke enige.
Når jeg får en skideballen gælder det om at holde masken. Skideballer kommer som regel af at jeg har lavet noget, som jeg selv syntes er sjovt. Det er bare ikke altid at alle andre er enige med mig.
“Skal jeg lige minde jer om at jeg har opdraget 2 drenge helt alene”
Jeg vil vide hvorfor folk gør som de gør
Jeg forsøger altid at vende tingene om og se det fra anden side. Jeg analyserer stort set på alt og har altid gjort det.
Jeg er god til at se hvad konsekvenserne er for de valg folk tager nu og her. Det ved jeg fra de mange gange, jeg har givet venner og bekendte råd og fortalt dem hvordan historien ender, og de kommer et par år senere og siger;
Fuck jeg skulle have lyttet til det du sagde dengang
Men er folk forelskede, så kan du komme med alle de gode råd som du vil. Ingenting trænger igennem. At være forelsket er nok det tætteste almindelige mennesker kommer på en psykose.
Uanset hvor skør jeg selv syntes jeg er, har jeg altid kunne se konsekvenserne af de valg jeg har taget. Er konsekvenserne helt ude i hampen kan jeg sagtens sige fra. Det er altid nemt at gøre det rigtige, og kan man ikke sige fra når det er helt forkert, så har man sku ekstrem dårlige kort på hånden.
Tanker og ideer
En af grundene til jeg valgte at lave en hjemmeside er for det første fordi jeg elsker at skrive. Jeg vil gerne skrive historier fra mit eget liv, og om hvordan det er at være alenefar til 2 og alle de problemer som jeg har gået igennem alene.
Jeg vil også gerne prøve på at skrive vidt og bredt. Måske forsøge at give en forståelse af hvorfor psykisk syge gør som de gør. Nu har jeg trods alt selv haft en psykisk lidelse og kan sætte mig helt ind i hvorfor man bare kan sætte sig ned på gulvet og give sig til at vræle.
Nu har jeg også fået en lille smule forståelse af hvad der skete i mine børns mors hoved da det hele væltede i hendes hoved. Men jeg kommer aldrig til at forstå hvorfor hun behandlede os som hun gjorde.
“Det var hårdt, som i virkelig hårdt”
Jeg kan stadigvæk den dag idag ikke snakke sund fornuft med hende. Gør hun uhensigtsmæssige ting mens hun har drengene, og jeg prøver på at fortælle hende hvordan hun ikke skal gøre mens der er børn i huset, så går hun stadigvæk bare amok.
Det bliver desværre nok aldrig bedre
Men hun kan godt høre efter når familiegruppen vil have hende ind til en samtale, fordi den bette har fortalt i skolen hvad der sker hos hende i den weekend han har været dernede.
Så bliver der heldigvis lavet en indberetning til kommunen, som de så skal håndterer.
Kan/Tør/Vil/Måske
Jeg er sikker på at alle mennesker kan det de vil, hvis de bare er motiveret nok, og ikke giver op. Jeg vil så gerne prøve at motiverer andre til at turde følge deres drømme.
Jeg ved godt hvad der skal til, men har da selv utrolig svært ved at gøre tanker til handling selv ind i mellem. Frygten for at fejle sidder sku også i mig.
Men jeg gør trods alt et forsøg nu. Kan jeg hjælpe nogen, og underholde andre, så er det vel en halv sejr. Der ud over tænker jeg også det er smart bare at sige at jeg gør det for min egen skyld.
“skal ikke imponerer nogen”
Jeg kan skrive når jeg vil, og gå og hygge mig med mine hjemmesider mens jeg går sygemeldt.
Men der skal nok komme en omgang bavl ud ind i mellem.
Jeg syntes der er en kæmpe forskel på at være klog og at være intelligent. Intelligente mennesker er ikke nødvendigvis kloge. De kan slet ikke se tingene på samme måde som alm mennesker kan og gør. De kan være noget så firkantet og forholder sig kun til det der er dokumenteret og ikke hvad folk føler og tænker.
Spørger du mig, så er klog noget man bliver af sit liv, sine erfaringer, og af at lytte og lære af andre, og generelt bare suge almen viden til sig.
Intelligens er noget man er født med, viden er noget man søger og får af sine omgivelser og erfaringer.
Kom med din historie
Jeg vil gerne lave en side hvor alle andre har mulighed for at fortælle deres historie. En side hvor alle der har en historie, eller en oplevelse de gerne vil dele med verden kan få lov.
Sæt dig ned og skriv din historie og få den ud, bare fordi den fortjener at blive læst.
Vil man ikke have sit eget navn op fordi det kan være et følsomt emne man skriver om, så kalder vi dig sku bare noget andet.
Nu er vi et par stykker som skriver. Eller prøver på at skrive. Så kan folk jo læse med eller lade være. Bare det giver mening for nogen eller giver andre noget at tænke over, eller forholde sig til. Så er det fint nok.
Og kan det hjælpe bare en enkelt, så giver det mening for mig.
Så endelig skriv til mig på messenger via facebooksiden TheStreet.dk, så vi kan få din historie ud. E-mails er jeg simpelthen den største skovl til at gå ind på daglig, for at se om der er nyt i indbakken. Så det er ikke skide smart at jeg har 6, 7, 8, 9, 10 forskellige E-mail adresser. E-boks er jeg heller ikke fan af. Det er mega smart, men det er en mail boks. Jeg glemmer at checke det lort…
Det er sku ærlig snak
Jeg har prøvet det meste af det forkerte
Jeg har levet på kanten og kender selv min del af skæve eksistenser og parallelle samfund. Fuck jeg er sku selv en skæv eksistens og derfor sætter jeg ingen i bås.
Jeg har været misbruger. Jeg har været ludoman. Jeg er alenefar og jeg har haft min gang i misbrugsmiljøet og det kriminelle miljø og samtidig haft et fuldtidsjob på en fabrik i 25 år. Det er der vist ikke mange mennesker der har prøvet.
Der skal sku være plads til skæve eksistenser i vores samfund. Som Kim Larsen engang sagde;
“Jeg kan ikke forstå hvad en regering skal gøre godt for, hvis det ikke er for at hjælpe de svage. De stærke skal sku nok klarer sig”
Ære være hans minde
Man kan kun elske den mand for at sige tingene ligeud. Det er sku ærlig snak og det var han god til.
Mine drenge er mit liv
Jeg har været alenefar til mine 2 drenge siden var 1 og 3. Nu er de 10 og 12. (Da jeg skrev det første gang) Nu er de 11 og 13.
Når venner og bekendte siger at de har haft en hård weekend fordi de har været alene hjemme med deres børn, så skulle de bare prøve at være alene med dem på fuldtid.
Men jeg føler mig utrolig privilegeret over at have dem hele tiden. Shit alt det man var gået glip af hvis man kun var weekendfar.
Jeg har lært af mine fejl, og det bliver man klogere af. Jeg har mødt kvinden i mit liv, og egentlig fundet ud at det nok havde været bedst hvis hun forblev en drøm.
Det gør hammer ondt at miste en man elsker
Jeg er gået ned med stress og blevet en anden
Jeg har været på psyk og lært en masse om mig selv.
Jeg har set mine børn vokse op, og ved de er ok fornuftige drenge. De har da deres problemer som alle andre. Men så længe de har deres sunde fornuft, er det ikke skudt helt ved siden af.
Har så indenfor det sidste stykke tid fundet ud af hvad det vil sige at have en teenager i stedet for små børn. Det er helt andre problemer man skal forholde sig til, og de tror fandme altid at de ved bedst. Men de skal nok blive klogere.
Jeg havde sku en svær barndom
Som barn havde jeg selv en far som var hård men egentlig retfærdig, Bare man ikke svarede ham igen. Jeg havde en mor der kun indeholdt kærlighed og omsorg. Men jeg har altid haft svært ved at snakke med mine forældre. Vi har aldrig snakket om følelser, selvom det nok er det jeg har haft allermest brug for. Når jeg har forsøgt, har standart svaret fra min mor altid været;
Det passer ikke det du siger…
Jo det gør. Men det er svært at komme videre med en samtale når det er responsen jeg får efter første sætning. Så er vi allerede gået i stå og kommer ikke videre. Det er heldigvis blevet en lille smule bedre de sidste par år. Men det har altid været sindsygt hårdt og gjort meget meget ondt. Det bliver heller ikke bedre af at jeg kan se på hende at hendes læber nærmest vibrerer, for at fortælle om egne oplevelser, i stedet for at høre om mine og om hvordan jeg har det.
Min søster er altid kommet i første række, og alt hvad hun siger det passer. Hun har også haft sin del af modgang, men hun er altid blevet taget seriøst af de gamle. Den følelse har jeg altid manglet.
Anden række
Min søster kom ud af et svært forhold med en dumme stodder for ikke så længe siden. Min mor kunne hurtigt sætte diagnosen narcissist på ham. Ingen tvivl om det var rigtigt. Men der satte hun sig ind i narcissisme og læste alt omkring det. Jeg spurgte hende så om hun havde læst om min diagnose, og om hun overhoved vidste hvad jeg fejlede (bipolar lidelse). Det gjorde hun ikke, selvom jeg nu havde rendt rundt med den titel i et år eller to.
Så gør det ondt, som i meget ondt.
Det er ikke fordi jeg ikke har fortalt det. Der blev bare ikke hørt efter. Så er der sku ikke noget at sige til at man kommer til at hænge med næbet, og egentlig bliver både pisse sur og ked af det på samme tid. Det fik hun også af vide, og jeg tror egentlig den fes ind. For der gik ikke lang tid før hun ringede og fortalte at nu havde hun læst om min diagnose, og der faktisk var mange ting der pludselig gav mening. Jamen bedre sent end aldrig da. Der kan jeg sjovt nok både smile og ryste på hovedet på samme tid.
Det er jo bare story of my life. Jeg er sku nok blevet vant til det, selvom det kan få min hjerne til at slå de mest umulige knuder. Men jeg er heldigvis god til knuder, så jeg skal sku nok få dem løst op på egen hånd. Det er vel også en måde at være stærk på.
Men jeg elsker mine forældre, ingen tvivl om det. Og nu er de nået en alder hvor det bare gælder om at nyde dem alt hvad man kan inden det er for sent.
Vi har sku alle sammen vores fejl
Men kender man de fejl ens nærmeste har, så ved man også hvordan man tackler dem bedst, og hvornår man bare skal smile og ryste på hovedet for sig selv. Ellers ender man med at det bliver en lang diskussion om hvem der har ret og hvem der tager fejl. Jeg vil altid trække det korteste strå der, for det jeg siger det passer jo ikke hahaha. Nu ryster jeg igen på hovedet og smiler.
Men det er sku ok. Jeg kan hverken gøre til eller fra, og jeg skal sku ikke prøve på at ændre på nogen der er ved sidste kapitel i deres liv. Jeg kender fejlene og accepterer dem på godt og ondt. Vi er alle forskellige, og jeg har trods alt selv lært at læse andre og forholde mig til det. Det er sku en kunst i sig selv. Vi skal elske vores gamle som de er. Deres liv har bestemt heller ikke altid været en dans på roser.
Så længe man gør det så godt man kan, så kan man sku ikke gøre det bedre
Jeg er fuld af gå på mod, men har svært ved at finde min plads, så jeg prøver mig frem
Jeg er menneske på godt og ondt og vil bare gerne finde min plads her i verden. Jeg har et stort hjerte, og derfor vil jeg gerne bruge resten af min tid på at hjælpe andre.
Jeg skriver fordi det gør mig glad og fordi det hjælper mig med at blive rask. Jeg får ro i hovedet af at skrive.
Det kræver tilløb at udstille sig selv og skrive om sit liv. Jeg vil gerne både skrive historier og artikler, som jeg tænker andre kan bruge til noget. Eller se det sjove i, eller finde interessante.
Det bliver på mit helt eget sprog, da det uden tvivl gør det sjovere at læse. Men nok ikke et sprog som i nok ikke burde lære jeres børn. Jeg bander muligvis lidt for meget.
Jeg føler mig nogenlunde normal, men ved også at jeg er lidt små skør og min egen
Jeg tackler tingene så godt som jeg kan, på min egen måde. Jeg vil så gerne skabe en bedre verden hvor der er plads til os alle. Jeg vil gerne vi begynder at tænke som individuelle mennesker igen og ikke lader os styre. Sociale medier kan være som pest, og der lader folk sig styrer. Har man en anden holdning som ikke falder i alles smag, så kan du være sikker på en offentlig lynchning.
Vi skal helst være enige alle sammen. Men hold kæft hvor ville verden være et kedelig sted så.
Religion
Jeg er ateist, men jeg tror på skæbnen. Jeg kan godt lide kirken og det vi nu engang bruger den til. Så længe jeg ikke bliver tvunget til at sidde der hver eneste søndag. Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse hører til i den danske folkekirke. Det er vi vist all enige om. Det eneste jeg kan fra bibelen er Johannes åbenbaring 6:8
Døden der kommer ridende på en gusten gul hest. Så er det eddername med at komme væk..
Så er grænsen vist også nået
Jeg mener egentlig at alt religion burde forbydes da alle krige i verdenshistorien er startet pga religion. Retnings linier under tvang, og forskruede syn på hvordan man skal leve hører ikke hjemme i 2020.
Kristendommen har satme sine liv på samvittigheden. Men det er sku så længe siden at det er historie nu. Der er sket en udvikling. Altså lige bortset fra historierne om de katolske præster og deres kordrenge. DAMN..
Islam kommer jeg aldrig til at forstå. Det er muslimernes hellige gral, og de vil stadig den dag idag slå ihjel for deres tro. Man skal satme ikke sige noget forkert, eller tegne den forkerte tegning. Så bryder helvede løs.
Hvorfor flygter man til Europa fra undertrykkelse, diktatur og krige muslimer imellem, for at komme herop og vil have tingene skal være som det de er flygtet fra. Der er simpelthen minimal udvikling der.
Der er da heldigvis fornuftige muslimer som har fundet sig til rette i det 21 århundrede
De er dejlige mennesker, og gør en indsats. Jeg elsker det. Mine underboer er muslimer, og hver eneste jul stiller de en fin bette kurv foran min dør med julegodter og et kort om glædelig jul. Det er de sødeste mennesker man kan forestille sig.
Men når et helt parlament af voksne mænd kan stå og råbe død over USA, så hopper kæden sku af for mig. Prøv lige at se hvis det danske folketing gjorde det samme…
Læste en artikel om at på 10 år, er Sverige gået fra at være det fredeligste land i Europa, til at være det mest voldelige land i Europa. Så græder mit hjerte sku. Når bund kriminelle muslimske klaner overtager alt magt, så ikke engang politiet tør nærme sig. Så er det stukket så meget af at det er point of no return.
Racisme mig her og racisme mig der. Jeg vil gerne lige skærer ud i pap at fordi man ikke er fan af islam så er man ikke racist. Racisme handler om hudfarve og ikke religion. Det misforstår alt for mange mennesker desværre. Men det er eddername det nemmeste kort at trække.
Religion, medier og journalister er fandme blevet roden til alt ondt. Jeg får sku kvalme når man kan følge direkte med i krig på tv og medier, som var det en fodboldkamp.
Ib Grønbech og Jodle Birge har sku fat i noget når de synger: Skulle vi ikke være venner det her er ikke lige os.
Nej hvorfor dælen skulle vi skændes og hvorfor hulen skal vi slås.
Vi burde alle tilbede Moder jord i stedet for. Hun har så meget brug for det
Se hende kan vi godt kalde Gud, Jehova, eller Allah. Så skal jeg sku nok blive religiøs. Lige indtil der er nogen der drejer hele lortet en omgang, så det igen igen stikker af, og ender i død og ødelæggelse. Det skal sku nok ende i død og ødelæggelse alligevel, når moder jord har fået nok, og giver os alle sammen en cowboy-lussing og vælger at starte forfra uden os.
Jeg prøver heldigvis bare for sjov
Jeg gad egentlig godt leve af at skrive, men har ingen ide om hvordan, så nu skriver jeg bare. På den lange bane gad jeg nok alligevel ikke skrive daglig. Nu kan jeg trods alt gøre det når jeg har lyst.
Gør man sit bedste, så har man trods alt gjort hvad man kunne
Nu vil jeg bare håber at jeg tør skrive alt det som jeg gerne vil. Man er vel altid en smule bange for at man ikke er god nok. Jeg vil gerne motiverer andre, til det jeg selv kan have frygt for. Men i bund og grund er jeg egentlig ikke bange for at kaste mig ud i noget som er nyt for mig.
Man kan kun blive klogere af at hoppe ud på det dybe, uden at tænke for meget over det
Det jeg elsker mest ved at prøve sig frem på egen hånd, er at jeg lærer så utrolig meget om mig selv. Jeg elsker at lære tingene uden hjælp, og selv finde ud af hvordan det skal gøres.
99% af siden har jeg lært mig selv at lave. Der er ingenting man ikke kan, hvis bare man har lysten og viljen til at komme igang. Men nu er det også så pisse nemt at lave en hjemmeside i dag uden hjælp. Det kan alle sku finde ud af hvis bare de gider at prøve. Sjovt nok så syntes jeg det sjoveste er at designe lortet. Hold kæft alle de gange jeg har slettet mine sider bare for at starte forfra haha. Men det lærer man af.
Men man skal ikke være bange for at springe ud i noget nyt. For anden gang
Der er sku sikkert ingen der har gidet at læse hertil, men alligevel,
Velkommen til og god fornøjelse
kh Bati
Jeg er små skør, Jeg er ikke helt normal, Jeg er forældre, men jeg tager mit job som forældre alvorligt, selvom det hele gerne må være en leg. Min store dreng, opfører sig ind i mellem mere voksent, end jeg gør. Den lille er så heldigvis helt med på at fjolle, fise, spille fortnite og putte hos sin far.
Jeg er guf for en psykolog, men HUN skal fandme være skarp. Jeg kan mærke, når jeg ikke har brug for flere psykologsamtaler.
Så er det fordi jeg føler at, psykologen har brug for mere hjælp end mig… De er satme i en klasse for sig.