Da drengenes sommerferie begyndte at nærme sig, så begyndte vi at tælle dagene ned. Da der var 4 dage tilbage, fik jeg en opringning fra den store på 12 års skole. Hans lærer var helt fra snøvsen, og han fik fortalt på sin egen pænt rystende måde at min søn var blevet sparket i hovedet og de var bange for hans næse var brækket.
HVAD!! siger jeg? Ved et uheld? Eller hvordan? Nej det var desværre ikke et uheld.
Allerede der var jeg sikker på det var de 2 somaliske drenge fra vores nabo opgang, og jeg begyndte at skælde ud. Men trods vores problemer med de drenge, så var der egentlig styr på dem, for deres far var sku god nok. Han ville også bare gerne, at alle vores drenge kunne behandle hinanden ordentlig og undgå ballade. Det er sku svært nok for en familie fra et 3 verdens land, ikke at kunne forstå sproget og ikke kende kulturen og hvordan man håndterer tingene her. Så samtidig have 2 drenge som skal gå på dansk skole og lære helt på egen hånd, hvordan man opfører sig og hvordan man behandler andre. For den viden kan de af gode grunde ikke få hjemmefra. Kløften mellem vores samfund, religion og selve måden vi opdrager på er simpelthen bare for stor. Men det kan lade sig gøre.

LÆS OGSÅ: Nanna præsentation

Tilbage på sporet
Det var så en af de andre utilpassede unge, som efter en fodboldkamp på sportspladsen helt umotiveret bare havde hevet min søn til jorden også ellers bare losset ham direkte i hovedet og fuldt op med utallige slag. Det spark han fik, sad så desværre også lige på trynen så næsen den så ikke skide godt ud.

Rolig nu far er på vej

Heldigvis var mine forældre på ferie i Tyrkiet. Så jeg havde lånt min mors bil den uge de var afsted. Pyh.. Op på skolen. Få fat på knægten og hans lærer, som stadigvæk var lige rystet. Han havde sku aldrig oplevet noget lignende. Min søn havde en pose frosne ærter pakket ind oppe i hovedet da vi mødtes. Og læreren fik fortalt historien igen, og var ellers på vej over til ledelsen. For han vidste sku ikke hvordan han skulle forholde sig. Knægten snøftende ind i bilen og hjemover det gik. Hjem og kontakte egen læge, så vi kunne få set på den tud. Vi skulle heldigvis bare komme.

Ind til en ung reservelæge som sagde jamen flere gange end hun kiggede på næsen. Inden hun hurtig konsulterede med über doktoren og fik af vide det var Hals/næse/øre afdelingen ude på sygehuset der skulle tage stilling til det. Afsted det gik igen. Heldigvis skulle vi også bare komme derud og så skulle de nok se på hornet. De glemte bare lige at fortælle at der var ca 2,5 times ventetid på at blive tilset. Og hånden på hjertet, så kunne de ligeså godt have stillet sig op i venteværelset og sagt Alle med brækket horn, i kommer tilbage om 5 dage. Vi kan alligevel ikke se en skid før. Adjø…
Vi tog hjem og man kunne da godt se et bette knæk på skaftet. Men ellers så, så den egentlig nogenlunde ud, alt taget i betragtning.

5 dage gik og næsen så sku egentlig rimelig ud da vi tog på sygehuset til check. Stadigvæk et bette hak midt på tuden. Men vi var sku fortrøstningsfulde. Vi havde fået besked på at knægten skulle faste, i tilfælde af den skulle være brækket. Faderen tænkte straks Fuck for da jeg var dreng, der brækkede man sku bare næsen på plads igen. Så tårene stod ud af hovedet på en. Ohh shit…
Men sådan foregår det ikke i dag
Efter 1,5 time mere i venteværelset, kom vi endelig til. De kigger, og de vurderer også kommer meldingen. Jaaa vi syntes ikke næsen sidder helt som den skal. Men det er helt jeres egen beslutning om vi skal opererer, og sætte næsen på plads også for at undgå at den senere hen falder sammen så han ikke kan trække vejret igennem den. Faderen tænker, den ser sku ok ud. Men knægten var selv lynhurtig til at vurderer at han ville faktisk gerne have den opereret for at være på den sikre side. Okay tænker faderen så nu. Hvordan og hvorledes? Jamen i sætter jer bare ud i venteværelset igen også kalder vi på jer ASAP også er det hurtig overstået.
Shit man..
Inden man får set sig om, så ligger ens ældste yngel med drop i armen. Klar til at få en hurtig lur. Det sagde han sku. Åhhh lækkert far lige med en lur midt på dagen. Godt han var så cool, men jeg svedte sku da de bad mig om at gå med ind på operationsstuen. Det var heldigvis kun for at holde ham i hånden, mens de lagde ham til at sove. Så måtte jeg gerne forlade lokalet igen heldigvis. Man har hørt historier om at næsen, den bliver sku ordnet med hammer og mejsel. Men en time senere så lå han på opvågningen. Godt skæv og groggy, og at se ham sådan var sku både lidt sjovt, men dælme også så langt fra. Det er jo stadigvæk min lille dreng der ligger der, mens øjnene de triller rundt og hans sætninger nærmest flyder helt sammen.. Men vi var ude af opvågningen en time senere. De skulle lige sikre sig at han var nogenlunde vågen og selv kunne balancerer derfra.

Resten af sådan en dag foregår sku på langs og uden at nogen behøver at  fortælle ham det. Så varter jeg ham op indtil han dratter i søvn, og stempler ud den dag. Allerede næste morgen klokken 8 vækker han mig, for at fortælle at hans skinne er faldet af, og en kilometer gaze er faldet ud af hans næse. Jeg tæller til 10 bare ved tanken om at skulle ud på sygehuset og igen igen sidde i det forpulede venteværelse og spilde min tid. Men der er sku ikke så meget andet at gøre end at komme afsted og heldigvis kun sidde og vente 1,5 time på det blev vores tur. De tog det egentlig ikke så tungt og sætte bare skjoldet på næsen igen og tappede den sorte tråd, der sad fast i hans højre næsebor fast til kinden.
Far joken med at håret rejser sig op eller ørene falder af når man hev i snoren, blev modtaget som jeg forventede haha.
Han syntes bare ikke jeg er så skide sjov, som jeg selv syntes.
De resterende 4 dage indtil sygehuset kaldte igen blev brugt på absolut mindst muligt. Det kan være en kamp i sig selv, når lillebror vil skide på at man har ondt i næsen og bare vil lege. Så går vi på kompromis herhjemme, så vidt muligt og får spillet en hel del kort.

Jeg kan satme godt forstå knægten var træt af hans indpakning af næsen. For da vi kom på sygehuset igen, for at få fjernet den sorte tråd. Hev lægen en 10 cm lang tampon ud af det ene næsebor. I guder hvor må det have været en ubehagelig oplevelse. Jeg kunne jo fandme nærmest mærke den selv. Men nu var han fri og skulle kun gå yderligere 5 dage med skinnen på. Udelukkende for at andre kan se at her er en med brækket tud.
Pas venligst på.

Niclas den seje knægt…

Nu er drengene så taget på sommerferie hos deres Mormor og Morfar, og tilbage sidder jeg og skal have taget stilling til om jeg skal melde den anden knægt til politiet. Jeg må indrømme at jeg vil og skal gøre det rigtige i forhold til min egen søn. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på om straffen som skolen vælger at give, i samarbejde med SSP konsulent og andre offentlige instanser er nok. Eller om jeg skal gå hele vejen og melde ham. Hvad jeg er sikker på alle andre NORMALE forældre ville gøre.
Men nu er problemet fandme også at jeg ikke er normal.

Gu fanden skal knægten have en straf. Der er fandme ingen 12 årige som bevidst laver sådan et overfald umotiveret uden det skal give en røvfuld. Eller straf som det hedder. Men hvad fortjener sådan en knægt i straf? Er det nok bare kommunen er inde over. Eller skal han meldes til politiet, som muligvis ikke gør hans situation bedre. Jeg kan fandme ikke finde ud af det. Jeg vil jo bare så skide gerne gøre det rigtige. Sku udelukkende for at lære min søn at det bare ikke er i orden at overfalde nogen, og her gør vi det rigtige. Men for helvede hvor er jeg træt af situationen og alt det bøvl der medfølger. Lige i denne situation tror jeg virkelig den anden knægt er sluppet for billigt. Han har fandme ikke siddet 6-8 timer på hospitalet. Han har fandme ikke været i fuld narkose og fået brækket sin næse op igen, og sat på plads igen og har heller ikke gået i 14 dage med en skinne på næsen, men snottet bare siver lige så stille ud. Mens det drev en til vanvid.

For helvede hvorfor kan de satans møgunger ikke bare behandle hinanden ordentlig?
Og hvorfor fanden kan de ikke bare pøle normalt, i stedet for at sparke hinanden direkte i hovedet uden skrubler. Jeg er sku ikke sart, og op i røven hvis der er en der får en på hatten. Men lige her syntes jeg grænsen er nået. De trænger satme ind imellem til en go gammeldags røvfuld og ingen spark i hovedet. Måske højst et par løse tænder😂

Men der er ingenting der bliver som i de gamle dage.
Måske heldigvis burde man sige… Men der skal fandme bare være retfærdighed til…Jeg skal så meget i tænkeboks nu… Der er da totalt en dans på roser, at være forældre og gøre det rigtige.

Fuck nu mig…

DONT MISS: Hej venner, Nu bliver det alvor