Fejl 1. Skrue helt op for det varme vand
De fleste af os elsker at bade i meget varmt vand for at afslappe krop og muskler, men det frarådes, da det er med til at udtørre huden. Gem istedet varmen til varmepuder og det meget varme vand til teen.
Det varme vand fjerner meget af kroppens naturlige olielag i huden. Derudover bringer det også blodet helt ud i huden, hvilket er det, der gør os røde som hummere. Det kan irritere huden og ende med udslæt og kløe.
Prøv at bade i lunkent vand, der er 37 grader eller en smule varmere. Dette gælder især for folk med tør eller irriteret hud
Fejl 2: Bade for længe
Når man står under det varme vand, kan det være fristende at tage lange bade på op til 30 minutter.
Men mange eksperter advarer mod, at bade, der varer mere end 10 minutter, er alt for meget. Længere bade har det med yderligere at tørre huden ud.
Her er en vigtig besked til dig, der tisser i badet
Fejl 3: Sæbe hele kroppen ind
Sæbe er lavet til at opløse snavs og olier, så vandet kan skylle det væk. Huden på arme og ben har generelt ikke et stort olielag at skylle væk, så ved at bruge sæbe udtørrer man huden.
Prøv at begrænse sæbeforbruget til områder såsom ansigt, armhuler, balder, lyske og fødder
Fejl 4. Vente for længe med fugtighedscreme
Tre minutter. Så længe må du vente med at smøre fugtighedscreme på, hvis du har været i bad. Efter tre minutter har luften udtørret huden, derfor skal man helst gøre det lige efter badet.
Tør dig, men ikke for grundigt, før du smører en generøs portion creme på kroppen
Fejl 5. Vaske hår dagligt
De fleste af os vasker hår hver gang, vi er i bad. Men i så fald, går vi for meget i bad, for håret skal ikke vaskes hver dag.
Folk med tyndt hår skal f.eks. kun vaske hår to gange om ugen for ikke at udtørre håret for naturlige olier.
Har du tykt hår, så kan du nøjes med at vaske hår hver syvende dag. Man kan dog godt bruge conditioner en eller to gange om ugen.